Hvordan er det egentlig at være forælder til en ung i dag - med grænser, bekymringer, frihed og ansvar i spil?

På Gentofte Folkemøde den 20. september kan du opleve podcasten "Er du helt væk!?" live, når et stærkt panel af forældre fra ForældreVærket, psykolog Ulla Dyrløv og Rasmus fra Headspace tager fat på det moderne forældreskab.

Samtalen bliver styret af Maria Koch Aabel, direktør i Alkohol & Samfund og tidligere programchef i Sundhedsstyrelsen. Med både humor og erfaring inviterer panelet til en åben snak om alt det, vi som forældre sjældent siger højt - men alle kan genkende.

Kom og vær med som publikum. Du får indblik, nærvær og måske et grin (eller en lille gysen af genkendelse) med hjem.

Når skolestart smager af alkohol

For mange unge betyder skolestarten på ungdomsuddannelserne langt mere end nye bøger og lærere. Det er også startskuddet til et helt nyt socialt spil, hvor alkohol ofte er nøglen til at blive lukket ind i fællesskabet. Festerne, hvor øl og drinks flyder, er nærmest obligatoriske pejlemærker i starten af ungdomslivet. Og selvom det ikke er nyt, kan det stadig undre, hvor hurtigt og intenst det danske ungdomsalkoholforbrug trækker i vejret - sammenlignet med resten af Europa.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er debutalderen i dag lidt højere end tidligere, men Danmark ligger stadig helt i toppen i Europa, når det gælder andelen af 15-årige, der har prøvet at være fulde. I 2024 blev aldersgrænsen for salg af drikkevarer med over 6% alkohol hævet til 18 år, mens unge mellem 16 og 18 år fortsat kan købe alkohol op til denne grænse. Tiltaget blev mødt med både ros og kritik - for selvom det kan bremse noget af det tunge forbrug, ændrer det ikke ved, at alkohol stadig er let tilgængeligt og dybt forankret i ungdomslivet.

I Ungeprofilundersøgelsen - en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 7.-10. klasse på folkeskoler og privatskoler samt elever på ungdomsuddannelser i Gentofte Kommune - svarer omkring 80% af de unge, at de drak deres første genstand, da de var mellem 13 og 15 år. Det er ofte i denne periode, at alkohol begynder at fylde mere - overgangen til ungdomsuddannelse er for mange unge den fase, hvor alkoholforbruget accelererer. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og SDU bliver forbruget ikke bare hyppigere, men også mere fuldskabsorienteret i tiden efter skolestart. I Ungeprofilundersøgelsen svarer cirka halvdelen af de unge mellem 15 og 30 år, at de drikker 1-2 gange om ugen, mens omkring 30% angiver, at de drikker 1-3 gange om måneden.

Forældre har mere indflydelse, end de tror

Du kan ikke være med til alle fester. Du kan ikke stå ved baren og sige "nej tak" for dit barn. Men du kan påvirke, hvordan dit barn forholder sig til alkohol - mere, end du måske tror.

Forskningen viser, at forældres holdninger stadig betyder meget for unge, også når de er midt i teenagelivet og tilbringer mere tid med vennerne end derhjemme. Statens Institut for Folkesundhed og SDU (2025) dokumenterer, at unge med klare rammer og forventninger fra forældrene drikker mindre - selv hvis de færdes i miljøer, hvor alkohol er normen.

Klare aftaler giver mod til at sige nej
Kræftens Bekæmpelse har nemlig fundet, at unge med tydelige aftaler om alkohol i hjemmet har lettere ved at modstå gruppepres - og ofte venter længere med at tage den første tår. Og ifølge en undersøgelse fra Alkohol & Samfund (2024) siger hele 65 % af unge mellem 15 og 18 år, at det er lettere at takke nej, hvis de ved, at deres forældre ikke forventer, at de drikker.

Fuld af Liv - en hjælp til at tage snakken
Kampagnen Fuld af Liv, skabt af Alkohol & Samfund og TrygFonden, er til forældre, der vil tage aktiv del i at udskyde unges alkoholdebut og dæmpe forbruget. Den bygger på tre enkle greb, som forskning viser virker:

• Tag stilling - vær tydelig om dine egne holdninger til alkohol. Det giver dit barn et pejlemærke, når de står midt i festen.
• Tal sammen - lyt, spørg og del erfaringer, så samtalen bliver åben frem for et forhør.
• Lav aftaler - så både du og dit barn ved, hvad der gælder, og barnet kan bruge aftalen som "undskyldning" over for venner.

Det handler ikke om kontrol, men om kontakt. Når unge mærker, at deres forældre er engagerede, interesserede og tydelige, bliver det langt lettere for dem at navigere i et ungdomsliv, hvor alkohol ofte er centrum.
Og det kan være forskellen på at følge strømmen - eller turde sige fra.

Vil du have hjælp til at finde ud af, hvor tydelige I er på jeres alkohol-aftaler derhjemme? Prøv Fuld af Livs simple aftaletest - den giver dig hurtigt overblik og gode råd til, hvordan I kan styrke jeres dialog.

Alkoholens dybe rødder i Danmark

Det sociale pres er en stærk drivkraft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse (2023) føler 59% af unge mellem 15-25 år, at deres venner forsøger at få dem til at drikke mere, end de har lyst til, mens 40% synes, det er svært at være med i det sociale, hvis man ikke drikker. Det handler sjældent om direkte pres, men om at være i en kultur, hvor det er normen at drikke - og hvor det kan føles akavet at sige nej.

Denne kultur er ikke opstået tilfældigt. Alkoholens dybe rødder i Danmark er resultatet af årtiers traditioner, sociale ritualer - og en stærk industri, der har formået at gøre alkohol til en naturlig del af alt fra sportssponsorater til højtidernes tilbudsaviser. Når vi taler om unges alkoholvaner, taler vi derfor ikke kun om individuelle valg, men om en struktur, der både historisk og økonomisk har gjort alkohol til noget, vi forbinder med hygge, fællesskab og identitet.

Denne kultur er ikke opstået af sig selv. Den er blevet næret og forstærket af en stærk alkoholindustri og et reklamebillede, der i årtier har koblet alkohol sammen med hygge, fest, venskab og frihed. Fra ølreklamer under sport til vin- og cocktailbilleder på sociale medier, får vi hele tiden små påmindelser om, at alkohol hører til de gode stunder. Selv om der er regler for reklamer rettet direkte mod unge, foregår påvirkningen ofte mere subtilt - gennem sponsorater, festivaler, events og branding, der sætter alkohol som naturlig ramme om sociale aktiviteter.

Hvis du vil dykke dybere ned i alkoholens historiske og kulturelle rødder i Danmark, kan du læse Alkohol - en del af dansk kultur på godt og ondt, der giver et nuanceret billede af, hvordan traditioner, industri og sociale normer har formet vores forhold til alkohol.

Puffs, pods, penne, nikotinposer og snus

Det er ikke længere cigaretter, der fylder mest, når danske unge bruger nikotin. I dag er det produkter som snus, nikotinposer og e-cigaretter (vapes), der er blevet de nye normbærere i ungdomskulturen. Mange unge tænker ikke over dem som "rigtige" rusmidler - men det burde de måske.

For nikotin er ikke blevet mindre skadeligt. Det er bare blevet mere diskret, mere tilgængeligt - og mere populært.

En usynlig bølge

Brugen af nikotin blandt unge har ændret sig markant på få år. I dag er det langt oftere røgfri produkter og smagstilsatte e-cigaretter, der er i omløb. Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden (2023) har 17 % af unge i alderen 15-17 år prøvet nikotinposer eller snus, og 14 % har prøvet e-cigaretter. Mange af dem bruger produkterne ugentligt eller oftere, og andelen er stigende. Ungeprofilundersøgelsen peger på de samme tendenser i Gentofte med en stigning af unge der har prøvet at ryge e-cigaretter og vapes.

De mest populære varianter er diskrete: de lugter ikke, ryger ikke, sviner ikke, kan gemmes under læben og de kan bruges i skolegården, til fester og derhjemme uden at blive opdaget. Derfor kaldes det ofte en "usynlig afhængighed" - en vane, der er svær at få øje på for både lærere og forældre.

En usynlig industri bag de usynlige produkter

Dokumentaren Røgsløret fra Tobaksindustrien har vist, hvordan tobaksindustrien i årtier har brugt skjulte og manipulerende strategier for at fastholde forbrugere - især unge - gennem smart markedsføring og produktudvikling. Den samme dynamik ser vi i dag med snus, nikotinposer og vapes, hvor fokus på smag, diskretion og nem adgang gør det lettere for unge at begynde og fastholde et forbrug.

Det gør det endnu vigtigere for forældre at være opmærksomme på, at disse produkter ikke bare er uskyldige trends, men en del af en stor kommerciel strategi, der kan føre til afhængighed og sundhedsproblemer. At kende baggrunden kan hjælpe os til at forstå, hvorfor det kan være svært for unge at slippe nikotinen - og hvorfor vi som voksne skal engagere os aktivt.

Find Røgsløret fra Tobaksindustrien her.

Er det så farligt?

Mange unge tror, at e-cigaretter og nikotinposer er ufarlige - særligt fordi de ikke forbindes med kræft og KOL, som cigaretter gør. Men nikotin er stadig et stærkt afhængighedsskabende stof, og brug i teenageårene kan få alvorlige konsekvenser for hjernen. WHO (2021) understreger, at nikotin påvirker hjernens udvikling, og øger risikoen for:

• Koncentrationsbesvær
• Søvnproblemer
• Angst og uro
• Øget impulsivitet
• Sværere ved at regulere følelser

Nikotin giver også abstinenssymptomer - som hovedpine, irritabilitet og rastløshed - og unge beskriver, hvordan de føler sig "kroget" efter kort tids brug. Flere oplever at bruge produkter med høj nikotinkoncentration uden at kende styrken, fordi den ikke altid fremgår tydeligt på pakkerne (Sundhedsstyrelsen, 2023).

Samtidig er mange unge bevidste om afhængigheden - og flere giver udtryk for, at de gerne ville stoppe, men ikke føler, de kan (Alkohol & Samfund, 2024). Nogle bruger vapes for at falde til ro, andre føler sig pressede til at være med, og en del ved ikke helt, hvorfor de er begyndt.

Forældres rolle - også her

Selvom produkterne ikke lugter eller ryger, har forældre stadig en vigtig rolle. Mange unge taler ikke om deres forbrug derhjemme - ikke nødvendigvis fordi de vil skjule det, men fordi de voksne ikke spørger. Flere unge fortæller, at deres forældre "ikke ved, hvad det er" eller "ikke tager det så alvorligt".

Men dialog virker, viser erfaringer fra både forskning og forebyggelsesindsatser. Forældre, der viser oprigtig interesse, sætter ord på egne holdninger og lytter uden at skælde ud, giver deres børn større tryghed - både til at sige nej og til at bede om hjælp, hvis afhængigheden opstår.

Læs mere om hvordan du kan hjælpe din teenager med at blive nikotinfri herunder.

En ny mulighed for unge og forældre i Gentofte

Det sociale forbindes med alkohol men ikke nødvendigvis fordi alle har lyst til det, men fordi det er normen. Hvordan kan vi ændre den norm, så det hverken er accepteret - og måske slet ikke passende - at drikke en kasse øl i Dyrehaven ved skolestart? Og hvordan kan vi i stedet skabe muligheder for at mødes med nye klassekammerater uden en høj promille?

Gentofte kommune har netop oprettet puljen Fællesskaber uden promille, med fokus på at skabe fællesskaber uden alkohol. Den er lavet for at støtte jer, der vil arrangere alkoholfrie fester og aktiviteter, der samler unge på en ny måde. Det kan være alt fra fredagsbarer med lækre mocktails og DJ, filmaftener, sportsevents, kreative værksteder, caféhygge eller noget helt femte, I drømmer om.

Hvorfor det giver mening

Vi ved fra både forskning og lokale erfaringer, at mange unge faktisk savner sociale rum, hvor alkohol ikke fylder. De tør bare sjældent tage initiativet selv. De har brug for, at voksne - forældre, frivillige eller lærere - viser, at det kan lade sig gøre.

Puljen er et konkret redskab til at skabe rammer, hvor fællesskabet ikke kræver en promille for at opstå. Og samtidig et øsnke om at legitimitere det at hygge sig, feste og være sammen - uden at skulle drikke. 

Hvem kan søge?

Puljen er for både unge selv, forældre, frivillige, foreninger og skoler. Så hvis I som forældregruppe har lyst til at arrangere noget for jeres børns klasse, årgang eller vennegruppe, kan I søge støtte til det. Der er plads til både små og store idéer.

Puljen er åben løbende, så der er ingen grund til at vente - søg i dag, og vær med til at skabe nye sjove og sunde fællesskaber for de unge.

Hvordan taler man med sin teenager om alkohol - og hvorfor er det vigtigt at gøre det tidligt?

I Er du helt væk?! podcasten taler vært Maria Koch Aabel med en SSP-konsulent og to mødre om grænser, regler og den svære samtale.

Hvem kan man tale med, når alkohol fylder for meget?

I Flaskepost deler gæster deres personlige historier, mens vært Signe Amtoft og rådgiver Isabella Øllgaard svarer på brevkassespørgsmål fra unge, der kæmper med alkohol tæt inde på livet.

I dette afsnit af Ramt af teenagelivet deler Robert og hans datter Olivia deres ærlige samtaler om alkohol, mens psykolog Ulla Dyrløv og misbrugskonsulent Torben Vangsted giver deres perspektiver og råd til forældre.