International fødevarekunst på Foodexpo

 
 
 
 

Foodexpo 2018 præsenterer for første gang Food Gallery - et område som byder på en international fotoudstilling, trendgalleri og -oplæg samt et showkøkken, hvor kunst og mad smelter sammen.

 
 
 
 
 

Fødevarekunst i absolut verdensklasse. Det kan besøgende opleve på Food Gallery, et nyt område på Foodexpo, hvor 350 billeder fra FoodPhoto Festival, verdens mest betydningsfulde internationale udstillingsforum for moderne madfotografering, udstilles.


Udstillingen, som rummer værker fra 20 internationalt anerkendte fotografer, har til dagligt hovedsæde i Barcelona, men rykker ind i MCH Messecenter Herning 18.-20. marts 2018, hvor Foodexpo foregår.

 

- Udstillingen er interessant for branchefolk, der går efter inspiration til visuel formidling på højeste plan, samt for dem, der blot ønsker en smuk visuel oplevelse, lyder det begejstret fra projektleder Carina Kirkegaard, MCH.

 

Otte megatrends i fødevarebranchen

På Food Gallery kan besøgende desuden få indblik i de trendbølger, som bevæger sig indenfor fødevarebranchen netop nu og i den kommende fremtid. I et visuelt udstillingsunivers samt via to daglige oplæg vil trendeksperterne fra pej gruppen præsentere otte megatrends, som giver et indblik i ånd, værdier og forbrug.

 

- Udstillingen og oplæggene henvender sig til alle aktører i fødevarebranchen - lige fra producenter over emballageproducenter og marketing til supermarkeder og restauranter. De kan benytte de otte trends som et grundværktøj i idégenerering og konceptudvikling, lyder det fra trendforsker og ejer af pej gruppen, Louise Byg Kongsholm.

 

Louise Byg Kongsholms oplæg på Food Gallery sigter mod at inspirere besøgende, som ønsker at tage udgangspunkt i tidens og fremtidens trends i udviklingen af produkter, kommunikation og design.

 

Food Gallery kan opleves i Hal M under hele messen. Som en del af oplevelsen bliver de besøgende budt velkommen og tilbudt en appetizer serveret af Kokke- og Cateringlandsholdet.

 
 
 

FAKTA

Foodexpo er Nordens største fødevaremesse med cirka 550 udstillere. Næste messe foregår i MCH Messecenter Herning fra 18.-20. marts 2018.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon
 

foodexpo.dk