FORENINGSNYT

 
 
 

Foreningsnyt om nye Coronarestriktioner - opdateret

 
unknown documenttype 'template'
26. oktober 2020
 
 
 
 

Foreningsnyt om nye Coronarestriktioner opdateret med informationer om lokaler

 
 
 
 
 
 

Vi sendte tidligere i dag et nyhedsbrev ud om de nye Corona-restriktioner. Nyhedsbrevet er her opdateret med informationer om benyttelse af lokaler. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nye Coronarestriktioner

 

Regeringen meldte i fredags en række nye Coronarestriktioner ud, som har betydning for foreningslivet i Glostrup:

  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer. Aktiviteter målrettet børn og unge under 21 år er dog undtaget. Her gælder forsamlingsforbuddet på 50 stadig. 
  • Det anbefales, at man aflyser arrangementer, der primært har et socialt formål, og arrangementer, der indebærer overnatning.
  • Fra torsdag 29. oktober gælder et nyt krav om at bære mundbind eller visir i lokaler, hvor der udøves kultur- sport- og fritidsaktiviteter. Læs mere i nedenstående links. 
  • Det nuværende »store« forsamlingsforbud på 500 personer fastholdes. Det betyder, at der stadig må være op til 500 siddende personer ved både indendørs og udendørs arrangementer, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
  • Det er forbudt at sælge alkohol efter klokken 22.

Kulturministeriet har mange gode informationer om restriktionerne på deres hjemmeside, som du finder her.  De har også lavet en god Q&A, som giver svar på de mest almindelige spørgsmål. Den finder du via linket herunder. 

I er som altid meget velkomne til at tage fat i Team Kultur og Idræt på kultur@glostrup.dk, hvis I har brug for hjælp til at tolke retningslinjerne, eller hvis I har brug for hjælp til at tilpasse et arrangement, så det lever op til retningslinjerne. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Benyttelse af haller, sale og mødelokaler

 

Foreninger, som pga. det nye forsamlingsforbud ikke skal benytte deres bookede tider i mødelokaler, haller mv. bedes afbooke dem i Halbooking. 

Det er muligt at zoneopdele faciliteter og stadig overholde det nye forsamlingsforbud på 10 personer. Hvis en hal opdeles, kan man fx være 10 deltagere i hver halvdel. Man skal dog være opmærksom på, at trænere ikke må deltage i begge zoner, og at de to hold ikke må blande sig før og efter træning. 

Skriv til Glostrup Idrætsanlæg på gi@glostrup.dk, hvis du vil benytte dig af denne mulighed, og har brug for udstyr til at dele hallen op.