Vil du skille dig ud på teknikfronten, er det ikke til at komme uden om Bang & Olufsen. Især inden for hovedtelefoner markerer de sig både med ikonisk design og en farvepalet, der strækker sig væsentligt længere end klassisk sort og grå. I rækken af elegante farver kommer nu Dark Maroon på de populære hovedtelefoner Beoplay HX, der blev lanceret foråret 2021. Dark Maroon er en farve, der kan matches med overraskende mange nuancer og som giver et raffineret og elegant look. Den dybe bourgogne farve ligger i spændet mellem brun og rød, hvilket gør den ekstra dragende. Beoplay HX har lyd, der er finjustereret af Bang & Olufsens erfarne specialister. Hovedtelefonerne har adaptiv aktiv støjreduktion, en behagelig pasform og en imponerende batteriydeevne på op til 35 timers spilletid, hvilket gør dem til nogle af de mest batterieffektive ANC-hovedtelefoner på markedet. Udvalgte features: - Præcis og autentisk lyd - Langvarig komfort - Ny generation digital ANC-teknologi, der fjerner al uønsket støj - 4 indbyggede mikrofoner som sikrer en imponerende opkaldskvalitet - Op til 35 timers afspilning - 3 års garanti |