Rudersdal Kommune
 
 
 
 

ERHVERVSNYT I RUDERSDAL - November

 
Nyhedsbrev 19. november 2019
 
 
 
 

I denne måned stiller vi skarpt på sund vækst, udviklingsforløb, bæredygtighed og kompetenceudvikling. 

 

 

 

BÆREDYGTIGHED I VERDENSKLASSE

 
 
 
 

Besøg hos verdens mest bæredygtige virksomhed

 

Chr. Hansen blev kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed i 2019. Vi har besøgt dem for at høre, hvad det har givet dem at få hæderen, og hvilke råd de har til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at få en mere bæredygtig forretning.

 

Læs mere her

 
 
 
 
 

Verdensudstilling og bæredygtighed: Nyt koncept åbner for bred deltagelse

 

Kunne du tænke dig at deltage på verdensudstillingen i Dubai i 2020? Hvert femte år samles verdens lande for at vise, hvad de er bedst til. Et nyt priseffektivt koncept åbner for en bred deltagelse fra det danske erhvervsliv. Danish Business Pavillon vil repræsentere Danmarks kultur- og erhvervsliv på Expo 2020. I 2020 er formålet at belyse innovationer og idéer, som forbedrer verden. Visionen er at skabe permanente bæredygtige løsninger. Grundelementerne er cirkulær økonomi, teknologi, klima, vand, eksport, sundhed og turisme.

 

Danish Business Pavillon satser på at tiltrække 2.5 millioner besøgende med vægt på købekraftige repræsentanter fra større virksomheder. Måske skal din virksomhed være en del af udstillingen?Direkte eller indirekte. Online eller fysisk. 

 

Læs mere og tilmeld dig her

 
 
 
 

SUND VÆKST - FOKUS PÅ HEALTHTECH OG CARETECH

 
 
 

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder et særligt udviklingsforløb for virksomheder, som vil handle med det offentlige. Der er mange virksomheder, som kan have glæde af at handle med kommuner og regioner/hospitaler. Det offentlige indkøber for milliarder hvert år, men mange små og mellemstore virksomheder  får ikke del i leverancerne. 

 
 
 
 
 

Deltag i udviklingsforløbet Sund Vækst for små og mellemstore virksomheder

 

Udviklingsforløbet Sund vækst adresserer de barrierer, der er for at etablere et værdifuldt samarbejde mellem SMV'er og kommuner og regioner. Det gør Sund Vækst-forløbet blandt andet ved at bringe eksperter og repræsentanter fra det offentlige sammen med virksomhederne. Der er fokus på  virksomheder inden for områderne  healthtech og caretech, men det kan også være andre services eller produkter.


Når I er med i Sund Vækst, tilrettelægger Erhvervshus Hovedestaden et skræddersyet forløb. Udgangspunktet er en vækstkortlægning, hvor I beslutter, hvilken retning jeres udvikling skal have. Sund Vækst-forløbet varer ca. 5 måneder, og det koster 25.000 kr. pr. virksomhed at være med. I kan deltage op til 3 personer.


Hvis virksomheden ønsker det, tilrettelægges et såkaldt commercial board, hvor eksperter forholder sig til jeres vækstplans aktiviteter og vækstmål.


Læs mere her

 
 
 
 

KORTE UDVIKLINGSFORLØB FOR MINDRE VIRKSOMHEDER

 
 
 

Mange mindre virksomheder har efterspurgt kortvarige udviklingsforløb, hvor man kommer tæt på egen virksomhed og får konkrete værktøjer. Erhvervshus Hovedstaden har derfor udviklet nogle kortvarige udviklingsforløb på kun én dag, som matcher behov og muligheder i mindre virksomheder. Nedenfor kan du læse om tre forløb af en dags varighed.   

 
 
 
 
 

Digital markedsføring: Din adgang til resten af verden

 

Vi hjælper dig til en bedre forståelse af, hvad online markedsføring og salg er, og hvad det kan gøre for din virksomhed. Med relevante cases fortæller vi om mulighederne for at øge virksomhedens synlighed og tilstedeværelse på nettet og giver et indblik i den digitale værktøjskasse. Du får lagt en online-markedsføringsplan for din virksomhed og bliver i stand til at måle effekten af din online-indsats. Udviklingsforløbet er gratis og tager kun en dag. 

 

Tilmeld dig her 

 
 
 
 
 

Professionelt salg: Har du styr på salgsarbejdet?

 

Den rigtige salgsindsats er afgørende, hvis du har ambitioner om vækst og overskud på bundlinjen. Men hvordan vurderer du din indsats, og hvad skal du prioritere fremadrettet for at skabe vækst i din virksomhed? I udviklingsforløbet får du en unik mulighed for at målrette din salgsindsats og få indsigt i salgsstyring og salgsværktøjer. Du får lagt en 4-ugers handlingsplan, der kan løfte din virksomhed til næste niveau. Udviklingsforløbet er gratis og tager kun en dag. 

 

Tilmeld dig her

 
 
 
 
 

Få styr på økonomien: Den hurtigste gevinst på bundlinjen

 

Uanset hvor god din forretningsmodel er, hvor godt dit produkt er eller hvor stort dit marked er, så er det økonomiske overblik det første, der skal være på plads. Den økonomiske forståelse og det økonomiske overblik er dit styringsværktøj, som giver svar på, om du har råd til nye investeringer og nye ansættelser, samt hvordan du kan optimere din forretning. Udviklingsforløbet arbejder med virksomhedens egne tal og udarbejder en handlingsplan. Udviklingsforløbet er gratis og tager kun en dag. 

 

Tilmeld dig her 

 
 
 
 

ERHVERVSARRANGEMENTER & RÅDGIVNING 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Morgenmøde: Brug verdensmålene som løftestang for vækst


Sidder du i en lille eller mellemstor virksomhed med et produkt, der kan bidrage til at gøre verden mere bæredygtig? Så er morgenmødet en oplagt mulighed for at blive klogere på, hvordan du kan oversætte verdensmålene til konkrete forretningsmuligheder. 


Mød eksperter fra Monitor Deloitte og Advice samt en virksomhed, der selv har taget rejsen. Morgenmødet afrundes med en kort workshop, hvor dit produkt bliver matchet med verdensmålene. Det foregår 25. november fra kl. 7.30-10 i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Det er gratis at deltage.

 

Læs mere og tilmeld dig her

 
 
 
 
 

Få hjælp til håndtering af plast og emballage i oplevelses- og restaurationsbranchen

 

Gennem projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0 tilbyder vi en gratis workshop om miljøoptimeret emballage. Som deltager bliver du introduceret til emballage- og plastproblematikken og møder virksomheder, der arbejder med miljøoptimering. Efter workshoppen kan du gå hjem med konkrete forslag til, hvordan din virksomhed selv kan arbejde videre med miljøoptimering af jeres plast og emballage.

 

Arrangement er åbent for alle virksomheder. DTU Management afholder arrangementet på DTU i Kgs. Lyngby den 27. november kl. 13:00-16:00. Tilmelding nødvendig.

 

Læs mere her

 
 
 
 
 

Lær hvordan din virksomhed kan reducere madspild

 

Deltag i Bæredygtig Bundlinje 2.0 og kom med på et rådgivnings- og undervisningsforløb om madspild arrangeret af Hotel- og Restaurantskolen. Det er gratis at deltage i de tredages-forløbet, der starter den 13. januar 2020.

 

Læs mere her 

 
 
 
 

STYRK DE DIGITALE KOMPETENCER OG SKAB VÆRDI

 
 
 
 
 
 
 

Deltag i kompetenceudviklingsforløbet KomDigital 

 

Digitale kompetencer skal styrkes i samspil med virkeligheden.  Det er grundtanken i partnerskabet KomDigital, der samler 18 repræsentanter for hovedstadsregionens virksomheder, organisationer, medarbejdere og vidensinstitutioner. I tæt samarbejde med regionens virksomheder og organisationer leverer partnerskabet vækstrettede løft af digitale kompetencer blandt andet med den nyeste viden fra DTU-specialister. 

 

KomDigital er et kompetenceudviklingsforløb, der kombinerer workshops og sparring fra førende eksperter på DTU. Vi arbejder med digital sidemandoplæring, der sætter fokus på, hvordan virksomheder kan blive bedre til at dele viden om og udnytte mulighederne med kollaborative robotter. Virksomheder i hovedstadsregionen mellem 10 og 250 medarbejdere kan deltage. Der skal som minimum deltage en leder og fire nøglemedarbejdere. 


Forløbet er gratis, og I får et kompetenceudviklingsforløb svarende til ca. 20 timer  pr. medarbejder.

 

Læs mere om tilbudet her

 
 
 
 
 
 
 
 
 

VIL DU VIDE MERE

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Kontakt vores erhvervskonsulent Bjørn Engsig på e-mail ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.

Læs mere om erhverv på www.rudersdal.dk/erhvervsfremme-og-erhvervsservice 

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her. 

 

Vi passer på dine data

Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata

 

Hvis du ikke længere ønsker at modtage erhvervsnyhedsbrevet, kan du altid afmelde dig via linket nederst i de mails, du modtager. Hvis du afmelder dig, sletter vi dine data, og du vil ikke længere modtage nyhedsmails.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

    

 
Social media icon Social media icon Social media icon
Rudersdal Kommune