REHPA Nyt - februar 2025

 
 
 
 
 

Tilbage til arbejde - nu på engelsk

 
 
 
 

Materialet 'Tilbage til arbejde' giver information til borgere, ledere, kollegaer og sundhedspersonale om at vende tilbage til arbejde under eller efter en kræftsygdom. Nu findes det også på engelsk.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det består af en boks med en folder til borgeren, der skal vende tilbage til arbejde, en til borgerens leder og en til borgerens kollegaer. Ud over boksen til borgeren er der også en folder til de sundhedsprofessionelle, der arbejder med borgere med kræft i den erhvervsaktive alder.

 

Marie Stenild, der selv har haft brystkræft, har oversat folderen til borgeren, der vender tilbage til arbejde, folderen til lederen og folderen til kollegaerne.


Efter at have været sygemeldt i syv måneder skulle Marie Stenild vende tilbage til sit arbejde hos VELUX. Men det kan være svært at vende tilbage efter længere tids sygdom. Derfor havde hun fået 'Tilbage til arbejde' udleveret ved Aarhus Kommunes Fysioterapi.


- Det var så fint et materiale og en rigtigt god hjælp for mig. Men min leder er italiener og arbejdssproget i min afdeling er engelsk. Der fandtes desværre ikke en engelsk oversættelse af materialet. Jeg tænkte, at der jo må være andre end mig, der kunne have brug for det på engelsk. Derfor tilbød jeg at oversætte det, siger Marie Stenild.

 
 
 
 

Den danske version kan også downloades på REHPAs hjemmeside eller bestilles via Center for Kræft og Sundheds hjemmeside (modtageren betaler blot for porto)

 
 
 
 
 
 

Ph.d.: Mere målrettede støttetiltag

 
 
 
 
 
 
 
 
 

- Med projektet vil jeg gerne inspirere fremtidig forskning og praksis, der vil lette hverdagen for mennesker med Parkinsons Sygdom (PS). Jeg undersøger livskvaliteten hos mennesker med PS på Færøerne. Samtidig undersøger jeg de strukturelle og kulturelle forhold begge steder. Håbet er, at projektet kan skabe viden, der understøtter udviklingen af mere målrettede støttetiltag og interventioner, som bedre imødekommer behovene hos denne befolkningsgruppe, siger sygeplejerske og ph.d.-studerende Jana Mortensen, der står bag projektet.


Det består af tre delstudier:

•    Et 'umbrella review' af eksisterende forskning om non-farmakologiske interventioner rettet mod kognitive vanskeligheder
•    En kvantitativ undersøgelse baseret på allerede eksisterende data fra en færøsk kohorte
•    En kvalitativ undersøgelse af livskvaliteten hos personer med PS på Færøerne.
 

- Vi håber, at projektet skaber en dybere forståelse af, hvordan dagligdagen og livskvaliteten påvirkes hos mennesker med PS og kognitive udfordringer under forskellige sociale og kulturelle forhold, siger Jana.
Projektet er finansieret af Granskingarráðið, Betri Banki, Parkinsonfelagið og Parkinsonforeningen.

 
 
 
 

Nyt kursus i CBT-i (insomni)

 
 
 
 

REHPA udbyder et kursus i kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-i). Kurset er for kommunale og regionale fagpersoner på hospitalsafdelinger, i senfølgeklinikker, kommunal rehabilitering og lignende, der arbejder med patienter og borgere med søvnproblematikker. Kureset finder stede den 20. juni 2025 i Nybrg.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Søvnproblemer er en kendt senfølge for mennesker med og efter kræft, der kan vare flere år. Men søvnproblemer i form af problemer med enten at falde i søvn eller fastholde søvn (insomni) viser sig både hos almen befolkningen og hos mennesker med livstruende eller kronisk sygdom. Det kan påvirke både funktionsevne og livskvalitet negativt.


Kognitiv Adfærdsterapi er en evidensbaseret indsats, der har dokumenteret effekt i relation til insomni, derfor udbyder REHPA kursus i CBT-i i samarbejde med psykolog Peter Askou Jakobsen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nyt forskningscenter i palliation

 
 
 
 

Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup etablerer et nyt forskningscenter, der skal give patienter og deres pårørende adgang til den nyeste og mest effektive lindring. Akademia, som centret hedder, skal udføre evidensbaseret klinisk forskning. Centret skal desuden understøtte, at flere patienter og pårørende i fremtiden modtager rettidig palliativ behandling i eget hjem.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

I REHPA glæder videncenterchef Ane Bonnerup Vind sig over det øgede fokus på det palliative felt:

 

- Jeg ser frem til at følge centerets fremtidige projekter. Jeg er sikker på, at Akademia kan være med til at skabe øget opmærksomhed om det palliative felt, siger hun.


Akademia bliver placeret på Sankt Lukas Stiftelsens adresse i Hellerup. Stiftelsen forventer, at arbejdet påbegyndes i løbet af 2025, hvor der etableres fem forskerstillinger til formålet.
Sankt Lukas Stiftelsen har modtaget bevillinger fra Ellab-Fonden og Honoré Fonden til at etablere Akademia.

 
 
 
 

Temadag om 'Rehabilitering og Palliation'

 
 
 
 

I april 2025 udgiver REHPA og Rehabiliteringsforum Danmark bogen 'Rehabilitering og Palliation'. Bogen er et tillæg til 'Hvidbog om rehabilitering'.


Bogen præsenteres på en temadag den 3. april 2025, hvor der er mulighed for at gå i dybden med nogle af de cases og dilemmaer, der præsenteres i bogen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

- Vi har været så heldige at få en række medforfattere fra praksis til at bidrage med spændende fortællinger om patient- og borgerforløb til bogen. Jeg tror, at fortællingerne kan øge forståelsen af, hvordan rehabilitering og palliation kan kombineres i praksis, hos dem, der arbejder med målgruppen - og også at fortællingerne kan inddrages i forbindelse med undervisning.

 

På temadagen holder Lise Nottelmann, læge og postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet og Sarah H. Lauritzen, fysioterapeut, Enheden Lindrende Behandling, Herlev Hospital oplæg om deres erfaringer med et stort europæisk samarbejdsprojekt om palliativ rehabilitering (INSPIRE).
Thim Prætorius, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet giver et organisatorisk blik på koordinering af rehabilitering og palliation.


Som afslutning på dagen fortæller Vibeke Graven seniorforsker, REHPA og Merete Tonnesen, postdoc, DEFACTUM om betydningen af håb i rehabilitering og palliation.

 
 
 
 

Feltet deler: Omsorgens relationer

 
 
 
 

I 'Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund' nr. 41 var der fokus på omsorg under forandring og omsorgens relationer. I introduktionen skriver (gæste)redaktørerne Rikke Sand Andersen, Tine Tjørnhøj-Thomsen og Sara Lei Sparre, at flere forskere peger på, at vi befinder os i en omsorgskrise, i og med at flere ældre og flere syge presser de eksisterende velfærdsmodeller.


Med udgangspunkt i interviews med midaldrende og ældre kvinder, som spiller en aktiv rolle i omsorgen for deres forældre, dykker Jonas Winther, Kirsten Louise Brock Pedersen og Line Hillersdal ned i voksne døtres omsorg for deres syge og alderssvækkede forældre - et interessant studie og input i debatten om omsorg og familie- og samfundsliv. I artiklen 'Moralske regnskaber: pårørendes forhandlinger i omsorgen for deres nærmeste' undersøger forfatterne, hvilke faktorer der påvirker den måde, som døtrene forhandler med sig selv om, hvorfor og hvordan de skal engagere sig og lade sig forpligte i familien og som borgere i samfundet.


Tidsskriftet bringer også en artikel af Helle Wendner Vedsegaard og Gitte Wind. Artiklen 'Sammen om omsorg og sygdom: ældre ægtepars hverdagsliv, når begge er syge' er baseret på interviews med fem samboende ægtepar i alderen 70-90 år, hvor begge har en behandlingskrævende sygdom; som kræft, hjertesygdom, gigt, diabetes og blodprop i hjernen. Ægtefællerne er samtidig hinandens pårørende. Undersøgelsen viser, at ægtefællerne ofte har forskellige behov, og det skaber en skævhed i omsorgsbalancen. I introduktionen til bladet skriver Rikke Sand Andersen, Tine Tjørnhøj-Thomsen og Sara Lei Sparre: "Den moralske forpligtelse og det at give omsorg til ægtefællen kan, viser forfatterne, generere konflikter mellem ægtefællerne, blive en byrde og foranstalte en slags omsorgstræthed. Samtidig kan omsorgsskævheden forårsage skyldfølelse hos den, der modtager omsorgen."

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gensyn med REHPA-webinarer

 
 
 
 
 
 
 
 
 


Webinaret om palliation i kommunal praksis er til dig, der arbejder med palliation i kommunalt regi. I webinaret får du inspiration til, hvad du gør, og hvem du kan samarbejde med, når en borger har palliative behov.


Webinaret er lavet i samarbejde med DSPaM, Dansk Selskab for Palliativ Medicin.

 
 
 
 

'Videre i livet efter benamputation' var et samarbejde mellem Amputations Rehabilitering Danmark og REHPA og fulgte op på rapporten 'Videre i livet efter benamputation - Erfaringer med psykosocial rehabilitering'.


Du kan bl.a. høre Ebbe Andersen fortælle om sine oplevelser med at deltage på REHPA-forløbet 'Videre i livet efter benamputation'. Du kan også høre psykolog og forsker Nina Rottmann fra Syddansk Universitet fortælle om 'Kilder til mening - kortmetoden', der støtter deltagerne i at reetablere en personlig mening med og retning i livet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Podcast om palliation i almen praksis og samarbejdet med specialiseret palliation på hospitalet

 
 
 
 

Thomas Gorlen, praktiserende læge og Benedikte Skøtt Frederiksen, overlæge på Afsnit for Lindrende Behandling på Herlev-Gentofte Hospital fortæller i en podcast om palliation i almen praksis og samarbejdet med den specialiserede palliation på hospitalet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Podcasten er udgivet af Kvalitet i Almen Praksis (KiAP). KiAP understøtter arbejdet i de praktiserende lægers klyngefællesskaber og arbejdet med den databaserede kvalitetsudvikling. KiAp udvikler bl.a. klyngepakker inden for en lang række lægefaglige emner, som fx palliation.

 
Du kan høre hele podcasten via Buzzsprout
 
 
 
 
 
 

Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning

 
 
 
 

Validity and reliability of the Danish version of the Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) in patients with major lower extremity amputations: A psychometric study Author links open overlay panel; Abrahamsen C, Madsen UR, Søe Jensen P, Bundgaard K, Jensen CM, Kristensen PK; International Journal of Orthopaedic and Trauma Nursing. 2025 jan. 17. doi: 10.1016/j.ijotn.2025.101157

 

Forord af Thuesen; J. i Ældre og aldring: Gerontologiske og geriatriske perspektiver inden for ergoterapi, fysioterapi og sygepleje; Andresen, M., Lindahl, M. & Østergaard Steenfeldt, V. (red.). Gad, 2 s.

 

Development of a rehabilitation programme for young adult cancer survivors using co-production; Aagesen M, Pilegaard MS, Janssens A, Hauken MA, Cour KL; Research Involvement and Engagement. 2024 dec. 20;10(1):134. doi: 10.1186/s40900-024-00667-y

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kalender

 
 
 
 

Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk.
Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen.

 

05.02.2025: Netværksmøde i Nationalt netværk om basal palliation på sygehusene, REHPA (UDSOLGT)

 

06.02.2025: Fælles møde for REHPA-netværk for SOSU-skoler og professionshøjskoler, REHPA

 

06.02.-13.06.2025: Pårørende- og netværkssamarbejde, Københavns Professionshøjskole

 

18.02.2025: Webinar om DSAM's nye kliniske vejledning om palliation, REHPA

 

20.02.-22.05.2025: Teorier og modeller for gruppemetoder, Københavns Professionshøjskole

 

05.03.-13.06.2025: Eksistentielle, åndelige og psykosociale dimensioner i palliativ praksis, Københavns Professionshøjskole

 

11.-12. og 25.03.2025: Palliation i egen praksis for sygeplejersker, Hospice Limfjord - Center for udvikling af palliation

 

03.04.2025: Temadag: Koordinering af rehabilitering og palliation, REHPA

 

26.03.-03.06.2025: Sorgrådgivning - udvikling, formidling og forankring af viden, Københavns Professionshøjskole

 

09.04.-26.06.2025: Omsætning og implementering af teori og metode i socialt arbejde - tonet mod ældre og demens, Københavns Professionshøjskole

 

06.05.2025: Forskningsseminar 2025, Parkinson Foreningen & Sano

 

08.05.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA

 

09.05.2025: REHPA Netværksmøde for senfølgeklinikker, REHPA

 

13.-27.05.2025: Palliation i egen praksis for social- og sundhedsassistenter, Hospice Limfjord - Center for udvikling af palliation

 

20.06.2025: Kursus: Kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-i), REHPA

 

20.11.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA


Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside

 
 
 
 
 
 
 

Nyt fra REHPA

Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark

 
 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon
 

Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, All rights reserved.

Foto: REHPA, Colourbox
Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
Billeder © Colourbox og REHPA

Vores adresse er:

REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Vestergade 17

5800 Nyborg

Danmark

 
Afmeld