Nyhedsbrev 13. marts 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kom til gå-hjem-møde om ny analyse der kortlægger den sociale balance i Mørkhøj og Gyngemosen

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mørkhøj-analysen kortlægger den sociale balance i Gladsaxe Kommune med særligt fokus på Mørkhøj og Gyngemosen samt kommunens største almene boligområder. Til dette gå-hjem-møde vil der blive fortalt om baggrunden for analysen og gennemgå hovedkonklusioner og udvalgte resultater. Gå-hjem-mødet finder sted mandag d. 19/3 kl. 15-16 i Rådhuskælderen, og tilmelding sker ved at sende en mail til Louise Jensen, loujen@gladsaxe.dk.

 

Hvis du ikke kan deltage, men ønsker at læse analysen og dets konklusioner, kan den samlede rapport findes på Fokus: http://fokus/forvaltninger/SOB/8%20Data%20og%20analyser/Forms/AllItems.aspx. I rapporten kan du finde data om blandt andet indkomst, uddannelsesniveau, skolefravær, tosprogede børn, udsatte børn og unge, til- og fraflytning samt kriminalitet. Arbejder du med et område, der har med social balance at gøre, kan du bruge rapporten til at sætte tal på nogle af de udfordringer, du beskæftiger dig med.

 

Rapporten konkluderer blandt andet, at der er almene boligområder i Mørkhøj, som på nogle måder er lige så udsatte som Værebro Park og Høje Gladsaxe. Analysen viser også, at det relativt nye boligområde Gyngemose Park har fået mange nye beboere, som er indvandrere og efterkommere, og at beboerne i Gyngemose Park generelt flytter hurtigere end andre steder i kommunen.

 
 
 
 
 
 
 
 

Social Balance i Gladsaxe - Rådhus Allé 7 - 2860 Søborg

Telefon: 39 57 54 07 - Mail: anjaho@gladsaxe.dk