Havbunden er eftertragtet og værdifuld på mange måder. Men der er få, der selv har set den, og hvor "brugt" den ser ud i dag. Havbunden bruges til mange formål, og presset på havbunden har nok aldrig været større end i dag. Samtidig skal bunden levere mad til fiskene og hele fødekæden, omsætte en overflod af næringsstoffer fra land, og fange CO2.

Alle disse afgørende tjenester for havets sammenhængskraft og robusthed kan havbunden ikke udføre, hvis den bliver fysisk og kemisk forstyrret på det niveau, der er i dag. Derfor har Havsamarbejdet i Østjylland peget på en række konkrete ændringer til Danmarks Havplan, som vi vurderer, er vigtige for at sikre regionale og lokale interesser.

Et sundt hav starter ved bunden

For at havbunden kan udføre de førnævnte tjenester, kræver det et rigt og uforstyrret dyre- og plantesamfund. Vi ser derfor et stort behov for bedre fysisk beskyttelse af havbunden. Konkret finder vi det meget vigtigt at:

• Sikre flere og større beskyttede havarealer - Disse havarealer skal være beskyttede med særlig fokus på beskyttelse af havbunden. Vi peger konkret på Mejl Flak som et strengt beskyttet havområde på 3.923 ha, så biodiversiteten i dette værdifulde stenrevsområde kan få mest mulig fred. Derudover ønsker vi et nyt beskyttet havstrategiområde med særlig fokus på havbunden, udpeget i samarbejde med Miljøministeriet.
   
• Udfase muslingeskrab på havbunden - Muslingeskrab påfører havmiljøet en lang række veldokumenterede negative påvirkninger. Produktion af skaldyr og tang anbefales i stedet på liner i vandsøjlen, hvor der samtidig tages natur- og rekreative hensyn.
   
• Reducere arealerne udpeget til råstofindvinding - Der bør indføres krav til at anvende de mest skånsomme teknikker til indvinding af råstoffer samt valg af indvindingssteder.
   
• Sikre hensyn til rekreative og turistmæssige aktiviteter - Havplanens arealudpegninger skal tage højde for rekreative og turistmæssige aktiviteter.
   
• Områder udlagt til fiskeopdræt i åbne net bør ikke øges - Havsamarbejdet ønsker som udgangspunkt ikke en øget produktion af fisk i åbne havbrug i havet, og samtidig skal miljøpåvirkningen af den nuværende produktion vurderes nærmere. Eksisterende arealudlæg til havbrug ud for Djursland og Samsø ønsker vi fjernet, og der bør ikke planlægges for nyt udlæg ved Endelave. Vi anbefaler, at det undersøges, om eksisterende havbrug kan flyttes til lokaliteter, hvor havmiljøet er mere robust.
   
• Sikring af naturtilstand ved udbygning af vedvarende energi på havet - Kommunerne støtter generelt en omlægning til mere vedvarende energi, herunder vindmøller på havet. Det er dog afgørende, at vindmøller opstilles, så havbunden efterlades i en mindst lige så god tilstand, som før møllerne opsættes. Denne målsætning er ikke pt. indført i planlægningen for alle vindmølleparker.

De syv kommuner i havsamarbejdet er positive over for, at havplanen nu anerkender turisme og rekreative aktiviteter som væsentlige samfundsmæssige interesser. Der er dog nogle af arealudlæggene i havplanen, som ikke ser ud til at være justeret efter dette. Udlæg til opdrætsanlæg for muslinger er nogle steder meget tæt på land. Havsamarbejdet anbefaler en minimumsafstand på 400 meter fra kysten og ud til faste anlæg, som dyrker muslinger, så der er plads til sejlads, fiskeri og andre aktiviteter.

Torsken skal beskyttes bedre

Havplanen hænger nøje sammen med Danmarks Havstrategi, som sætter mål for, at havet skal opnå god økologisk tilstand for bl.a. fisk, bunddyr og planter. Arealudpegningerne i havplanen skal derfor understøtte Havstrategiens miljømål. Havsamarbejdet mener, at torsken som nøgleart skal have en særlig beskyttelse.

Torsken er afgørende for balancen i vores kystnære områder, hvor den spiser krabber og søstjerner, som ofte dominerer kystområderne fuldstændigt, og modvirker genopretning af biodiversiteten. Torsken har her nøglerollen som "playmaker", ligesom en bestemt spiller har det på håndboldbanen, for at holdet samlet kan præstere og fungere. Når havets hold af arter mangler sin vigtigste spiller, torsken, så kan vi lave nok så mange justeringer, men sejren i form af den gode økologiske tilstand er meget svært at hive hjem.

Havets playmaker, torsken, skal derfor beskyttes i alle dens dele af livet. Fra gydeområderne i den centrale del af Kattegat til de kystnære områder med ålegræs og stenrev, og det er vigtigt, at fiskene har beskyttede havområder nok til at gennemføre hele livsforløbet. Her spiller en bedre beskyttelse mod fiskeri i N2000-områderne en vigtig rolle.

Bilag

• Havsamarbejdets Høringssvar til Danmarks Havplan i denne uge (10), 2024
• Havsamarbejdets Høringssvar til Indsatsplan for Danmarks Havstrategi II i januar 2024
• Fotos fra Havsamarbejdet i Østjylland

Fakta

• Havsamarbejdet i Østjylland består af Syddjurs, Samsø, Odder, Norddjurs, Horsens, Hedensted og Aarhus kommuner.
• Vi ønsker at N2000 området Mejl Flak mellem Samsø og Syddjurs udpeges som strengt beskyttet havområde
• Vi arbejder for at genskabe god økologisk tilstand i havet, og styrke den rekreative og turismemæssige udvikling
• Vi afgav fælles Høringssvar til Indsatsplan for Danmarks Havstrategi II i januar 2024
• Vi afgav fælles Høringssvar til Danmarks Havplan i denne uge (10), 2024

Foto

1) Ubalance i havets fødekæder - søstjernerne indtager havbunden og æder muslingerne, når torsken mangler til at spise søstjerne. Muslingebanker er vigtige, da de både renser vandet, stabiliserer bunden, og er levested og føde for mange arter.
Foto: Morten Rud.

2) Havets grønne Enge - som det burde se ud. Havets kystnære fiskebørnehaver er påvirket af bl.a. næringsstofudledning og muslingeskrab.
Foto: Ingen ophavsret

3) Nye oplevelser i havet. Der er kommet mange hummere i det østjyske, men det er sandsynligvis fordi torsken er væk. Mange hummere betyder ikke, at havet  er rent og i balance.
Foto: Jan Kejser

4) Høj Biodiversitet på fast havbund: Et område med rimelig kvalitet i det østjyske. På en pæl er der her et mylder af liv. Faste overflader som sten på havbunden er fisket op gennem årtier. Havplanen tager ikke hensyn nok til fysisk beskyttelse og genopretning af livet på havbunden.
Foto: Mikkel Noe-Rasmussen

5) Død havbund. Hvide Svovlbakterier ligger som et såkaldt liglagen over bunden. Et resultat af forurening med næringsstoffer fra land. Fysisk forstyrrelse af havbunden kan forværre iltsvind, ved bl.a. at frigive næringsstoffer. Havplanen sætter ikke en tilstrækkelig begrænsning af den fysiske forstyrrelse af havbunden.
Foto: Morten Rasmussen.

6)  Muslinger dyrket på line. En af de mest klima- og naturvenlige måde at producere fødevarer på. Vi ønsker at muslinger fremover kun produceres i vandsøjlen, så bunden ikke forstyrres fysisk. Dette kan foregå i havplanens områder udlagt til dette formål, men husk de natur- og rekreative hensyn.
  Foto: Kattegatcentret.

7) Et sundt hav er vigtigt for kystturismen og den rekreative brug af havet. Kystturismen giver en årlig omsætning for mere end to milliarder kroner, alene i det østjyske (Kilde: Regional Havplanlægning for Det Vestlige Kattegat).  Foto: Jan Kajser.

8) Lokal dyrkning af muslinger. Den lokale Havhave i Ebeltoft er Danmarks første Havhave - og leverer sund mad til foreningens medlemmer. Det er vigtigt, at Havplanen understøtter denne dyrkningsform. Foto: Havhaven Ebeltoft.