Pressemeddelelse
21. juli 2020
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lidl opruster på lokale øl:

Lidl og Nørrebro Bryghus i nyt samarbejde

 
 
 
 

Ønsket om at købe lokalt er støt stigende, og det har Lidl valgt at kombinere med danskernes glæde for gode øl. Det sker med et nyt samarbejde mellem Lidl og Nørrebro Bryghus, som skal levere fire forskellige øl til Lidls supermarkeder på Sjælland og Lolland. Parløbet markerer et øget fokus på skabe en bedre kundeoplevelse med et større udvalg.

 
 
 
 

Lidl og Nørrebro Bryghus – den internationale kæde og det lokale bryggeri − har en fælles dagsorden om at fremme økologi, ansvarlighed og lokal forankring. Derfor bliver fire øl fra Nørrebro Bryghus nu en del af sortimentet i 67 Lidl-butikker på Sjælland og Lolland.

 
 
 
 

Lidl søger gennem lokale samarbejder at støtte danske producenter af kvalitetsprodukter. Det er derfor en naturlig udvikling, at denne indsats nu udvides til at omfatte lokalt produceret øl. Det sker i et samarbejde med Nørrebro Bryghus, som fremover vil tilbyde Lidls kunder på Sjælland og Lolland et udvalg af deres populære, økologiske specialøl.

 

"Jeg er rigtig glad for, at vi får øl fra Nørrebro Bryghus i vores supermarkeder på Sjælland og Lolland. Det er i alt 67 butikker, hvor kunderne nu møder et kvalitetsprodukt med et lavt prispunkt, hvor lokal forankring, kvalitet, økologi og ansvarsbevidsthed går hånd i hånd hele vejen fra bryggeri ud i butikkerne," siger indkøbsdirektør hos Lidl Danmark, Rasmus Pape.

 

Lokale produkter med høj kvalitet

Han forklarer, at samarbejdet med Nørrebro Bryghus skal give kunderne muligheden for at vælge lokalt producerede varer i høj kvalitet til, selvom bryggeriet måske ikke er i deres egen baghave.

 

"Vi ser generelt en øget efterspørgsel på lokale danske produkter, og det imødekommer vi gerne ved at tilbyde hyldeplads i vores butikker på Sjælland og Lolland til øl fra Nørrebro Bryghus. Nu skal vi se, hvordan forbrugerne tager imod de nye øl-typer," siger Rasmus Pape.

 

Flasker er til forkælelse - dåser er til turen

Lidl har sammen med Nørrebro Bryghus udvalgt fire varianter, som hver især har karakter og unikke smagsnoter. Tre varianter sælges på flaske, mens New York Lager, som er en typisk "on the go-øl", fås på dåse:

 

"Vi anvender kun de bedste friske og økologiske råvarer i vores produktion. Præcis, som vi har gjort, siden vi begyndte produktionen i 2003. Netop fokus på økologi og ansvarlighed er årsagen til, at vi matcher godt med Lidl, som har samme kerneværdier," forklarer Key Account Manager hos Nørrebro Bryghus, Carsten Bülow.

 

All around-øl som alle danskere kan lide

Med sine i alt 67 forhandlere på Sjælland og Lolland bliver Lidl en af de største forhandlere af øl fra Nørrebro Bryghus i Danmark. Det ser Carsten Bülow som et stort skridt for Nørrebro Bryghus, som dermed kommer ud til nye kundegrupper.

 

"Styrken ved vores økologiske øl er, at de er karakterfulde og genkendelige samtidig med, at de også er gode at nyde til mad. Vores Bombay IPA er et eksempel på en all around-øl, alle kan lide. Derfor rammer den utroligt bredt og bliver nydt af danskere mellem 20 og 60 år," udtaler Carsten Bülow.

 

Bombay IPA, Ravnsborg Rød, Elderflower Session IPA og New York Lager er tilgængelige i butikker på Sjælland og Lolland Falster fra uge 29.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

De fire øl fra Nørrebro Bryghus i Lidl

 
 
 
 

Bombay IPA: En af de mest populære øl fra Nørrebro Bryghus, som mange danskere allerede har taget til sig. En kraftig øl med en dyb og intens maltkarakter. Masser er frugtige ale-aromaer og stor fylde på 6,5% alkohol.

 

Pris 16,95 kr.

 
 
 
 

Ravnsborg Rød: En variant af britiske amber eller red ale. Ravnsborg Rød er en rødbrun, blød, rund og fyldig øl. Smagen er præget af frugt og et krydret indslag af aromatisk humle. Blid bitterhed og en cremet fylde, en øl med 5,5 % alkohol.

 

Pris 16,95 kr.

 
 
 
 

Elderflower Session IPA: En let drikkelig IPA på 5,0% alkohol med en god portion amerikansk humle, lysere og lettere smag end traditionel IPA. Elderflower Session IPA er sødet med økologisk hyldeblomstsaft fra Bornholms Mosteri. Relativ høj bitterhed med en sødme fra hyldeblomsten.

 

Pris 16,95 kr.

 
 
 
 

New York Lager: En traditionel amerikansk undergæret øltype fra før forbudstiden. Kraftig, fyldig og mørkgylden øl på 5,2% alkohol. Intens maltkarakter med karamelnoter, markant bitterhed og en blomsteragtig duft af nordamerikansk Cascade-humle. New York Lager kalder på en tur til stranden, en madkurv i parken eller en kølig øl i haven og præsenteres derfor på dåse, som er lettere at have med på farten.

 

Pris 9,70 kr.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Thomas Sejersen, External Communications Manager, Lidl: Thomas.sejersen@lidl.dk eller tlf. 76 350 321

 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 4. sal  - 1260 København K