Smart Green Society skal løfte den grønne omstilling, dæmme op for klimaforanrdingernes skader og gøre byerne bedre at opholde sig i. Det er blot nogle af de resultater, som ny teknologi skal være med til at skabe på fremtidens Nordfyn. Kommunalbestyrelsen har afsat penge til formålet i budgettet for 2020, og efter 6 måneders tilløb er den beslutning nu ved at blive omsat til teknologiske løsninger. Løsninger, som i langt højere grad kommer til at afgøre, hvornår der skal gøres rent i kommunens bygninger, hvornår skraldespandene skal tømmes, og hvordan byerne skal indrettes. 

Ifølge formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm skal teknologien i højere grad være med til at løse kommunens kerneopgave.

    - Det er en nødvendighed, hvis vi skal få borgernes forventninger til serviceniveau til at hænge sammen med økonomien. Teknologien kan overvåge vigtige funktioner 24/7 og give os værdifulde data, vi kan bruge, fx når vi skal beslutte, hvordan vi bedst kan indrette vores byrum. Men sådanne data kan vi opgså undgå at køre ud i kommunens yderste hjørner og rydde affald, når der reelt ikke har været nogen mennesker. Teknologien kan dermed spare os for en indsats, som ingen værdi skaber, siger Anders Thingholm.

Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune benævner den intelligente teknologi som Smart Green Society 2025, mens andre vil kende teknologien under begrebet Smart City. Navneændringen er dog helt bevidst, forklarer Anders Thingholm. 
    - Nordfyns Kommune er en landkommune. Derfor kalder vi det society og ikke city. Vi skal bruge teknologien til at binde land og by sammen, og så skal teknologien i endnu højere grad være med til at skubbe til den grønne omstilling, siger Anders Thingholm.

GPS installeret i hele den kommunale vognpark
Sensorer og anden teknologi, som er koblet på netværk og internettet, bliver flittigt brugt i Nordfyns Kommune, og netop den teknologi er en teknologi, der er egnet til understøtte den grønne omstilling.

    Blandt andet har Nordfyns Kommune i mange år fx haft GPS Tracker i alle Vej og Parks køretøjer. Teknogien er det seneste år også installeret i alle kommunens biler. Det er en målrettet satsning, der skaber et effektivt overblik over, hvor meget bilerne kører, og hvor de er henne. På den måde kan køreruter planlægges mere effektivt, og overflødige køretøjer kan let spottes og afhændes.

    Det er også muligt at dele bilerne mellem kommunens forvaltninger og institutioner på en ny måde, når der er overblik over, hvornår og på hvilke tidspunkter, bilerne bruges. Som sideeffekt har det teknologiske fokus gjort det muligt for lokale værksteder at byde ind på drift og vedligeholdelse af en større del af den kommunale vognpark.

Driften af kommunale bygninger styres af ny teknologi
Også kommunens bygninger er nøje overvåget med ny teknologi, som alarmerer det tekniske servicepersonale, hvis der viser sig et uregelmæssigt forbrug. Springer der et vandrør på en institution, opsnappes det lynhurtigt, og der kan tilkaldes en smed til at løse problemet. Også andre unormale forbrug opdages hurtigt, og forbrugsdata på tværs af institutionerne kan sammenlignes, så man kan følge med i "best practice".    

Henrik Boesen, direktør for Teknik, Erhverv og Kultur, siger:

    - Kommunerne er ret dygtige og rutinerede til at håndtere de mere traditionelle indsatser inden for facility management og flådestyring. Men det er også relativt simpel og enkle data, vi her arbejder med. Langt sværere bliver det, når vi skal til at tolke på data og koble dem sammen på nye måder for at se nye mønstre, hvor vi arbejder mere med kultur og mobilitet. Det er den øvelse, som vi nu for alvor går i gang med.

Rengøringsfrekvensen i de kommunale velfærdsbygninger er et konkret eksempel, hvor det fremover bliver teknikken som skal styre ressourcerne. Det samme gælder forsøg med regn- og vandstandsmålere i vandløb og ved havnen. Sådanne målere kan blandt andet give alarmer ved forhøjet vandstande. Også i byerne bliver der i løbet af efteråret rullet såkaldte WIFI-sniffere ud, som kan fortælle mere om borgernes og trafikkens forløb i byerne og dermed levere vigtige data om, hvordan man bedst kan indrette byrummene,