Nyhedsbrev
september 2021
 
 
 
 
 
 
 
 
 

OHØJ - 2021 SÆTTER REKORD I AKTIONER TIL HAVS

 
 
 
 

Vi håber, du har haft en sikker sæson. DSRS kan se, sommeren har været en rekord-travl periode. I år har vi pt. udført over 800 assistancer. Topscorerne er motorhavarier og grundstødninger. Vi regner med at nå op på 900 operationer i 2021.

 

Vi har også oplevet havarier på nogle af vores egne både. Det har medført udgifter og perioder, hvor enkelte stationer har været ude af drift. At vi hurtigt er kommet i drift igen, kan vi takke vores snart 10.000 medlemmer for. 

 

I løbet af sommeren har der været stor mediefokus på DSRS. Derved har flere fået øjnene op for os, og vi ser nu frem mod en mere roligere periode, hvor vi vil arbejde på at skaffe økonomisk basis for at oprette nye stationer - og tilbyde Jer foredrag om sikkerhed til søs.

 

Med venlig hilsen
Steen Wintlev-Jensen, Formand

 
 
 
 
7f2384b1-6267-4d2f-9ec0-deacaea528a6_2_90_0_0_3003_4504_1440_2160_c995bf16,_kopi_2_Fotor.jpg
 
 
 
 
 
 

DANSK SØREDNINGSSELSKAB ER BLEVET KLOGERE!

 
Præsentation7.png

På billedet kan man se svarprocenterne for, hvad jer, der har besvaret spørgeskeamet, ved om Dansk Søredningsselskab (DSRS). Vi kan og skal naturligvis blive bedre til at informere jer om, hvad vi laver og hvordan foreningen drives, men vi er stolte af, så mange trods alt godt ved, hvad vores kerneydelser er.  

 
 
 
 

I Dansk Søredningsselskab præsenterede vi i sidste nyhedsbrev en større undersøgelse blandt jer medlemmer - for at få et bedre indblik i, hvilke emner, I interesserer jer for, så vi fremover bliver bedre til give jer medlemmer den service, I efterspørger. Tusind tak til de mange, der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet og derved gøre os endnu bedre.

 

Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med TipTorn - Analyse & Medierådgivning, og i de kommende måneder dykker vi for alvor ned i tallene, så vi bliver endnu bedre til at lave al det, I medlemmer sætter pris på. 

 

En af de ting, vi dog allerede er faldet over, er at mange af jer medlemmer fortsat tror, I støtter os via jeres forsikring. Det er ikke tilfældet, da vi udelukkende finansieres af jeres medlemskab, sponsorater og friivillige donationer. Heldigvis kan vi også se, at alle dem, der har besvaret skemaet, udemærket er klar over, hvad det er, vi laver og hvordan DSRS drives.

 

Vi kommer senere retur med flere findings fra den store undersøgelse. Men en af de ting, vi blandt andet vil gøre i efteråret for at servicere jer medlemmer, kan du læse om i den næste historie - nemlig foredrag om sikkerhed til søs i din lokale sejlklub. 

 
 
 

OVER 800 AKTIONER I 2021: VI KOMMER GERNE OG FORTÆLLER OM SIKKERHED!

 
1173.jpg

DSRS har aldrig hjulpet så mange nødstedte sejlere på havet i de indre, danske farvande som i 2021. Motorhavarier og grundstødninger er blandt de aktioner, DSRS oplever flest af.

 

Forleden kom det frem , at antallet af redninger til havs fra Kystredningstjenester, Søværnet m.fl. er steget markant i både 2020 og i 2021. Den store stigning i antallet af redningsaktioner kan Dansk Søredningsselskab, DSRS, skrive under på. I 2021 har DSRS foreløbig udført ikke færre end 831 redningsaktioner i de indre, danske farvande. I 2020 var tallet på samme tid af året på 762 aktioner. Året før - i 2019 - havde DSRS i alt kun 599 aktioner for hele året. DSRS mener, at det øgede antal aktioner blandt andet har baggrund i corona-situationen, hvor flere nye sejlere end før har søgt oplevelser på havet. 

 

Dansk Søredningsselskab har ligesom andre redningstjenester haft et voldsomt travlt 2021 på de 12 redningsstationer. Topscorerne for aktioner er motorhavarier og grundstødninger, og organisationen regner med for første gang at nå over 900 operationer, når året er omme. 

 

"Når vi i 2021 pt. har haft flere aktioner end i tidligere år, skyldes det både, at der i coronaåret 2020 og her i 2021 er kommet flere usikre og nye sejlere på havet. Men også at flere og flere får øjnene op for, at man ved problemer på havet kan tilkalde gratis hjælp fra os. Når der kommer stadigt flere mennesker på havet, kommer der indlysende flere aktioner, fordi nye sejleres fokus på sikkerhed ikke altid er i højsædet. Derfor tager vi i DSRS i efteråret ud til sejlklubber og holder foredrag om sikkerhed til søs, for forbyggelse er som altid bedst. Vi opfordrer også alle nye sejlere, der skal på havet, til at sørge for at få taget de relevante uddannelser og melde sig ind i den lokale sejlklub, så man får de rette råd fra erfarne sejlere," siger formanden i DSRS, Steen Wintlev-Jensen.

Forsvarets Operationscenter

 
 
 
 
 
 

Rescue Julesminde måtte reddes af DSRS og midler samles nu ind

 
1173.jpg

Stationsleder Thomas Strøbeck foran Rescue Juelsminde, der pt. er på land for at blive renoveret efter et motorhavari. DSRS har oveni en masse frivillig arbejdskraft måtte betale næsten 150.000 kroner for at få båden driftsklar igen. 

 

 

I maj skete det, der bare ikke må ske: En af DSRS' vigtige redningsbåde på havnen i Juelsminde brød sammen på havet, og båden måtte faktisk reddes i land af DSRS selv. Siden har båden været ude af drift, mens både frivillige og professionelle har kæmpet med at få redningsbåden klar igen. Nu er der endelig godt nyt, selvom det koster tjenesten en mindre formue at få den tilbage i tjeneste.

 

"Vi var i maj ude og teste noget nyt kommunikationsudstyr på båden, da der pludselig stod damp og røg op fra motoren. Inde på land kunne folk se, noget var helt galt, og vi fik derfor den oplevelse at skulle reddes i land af vores egen, åbne glasfiberbåd. Heldigvis skete havariet ikke under en akut redningsaktion, men siden maj har båden været på land og dermed ikke været i stand til at deltage i sommerens forskellige aktioner. Heldigvis kunne vi istedet låne en reservebåd - Baltrum - fra de gode kollegaer på stationen i Køge, så vi hele sommeren på trods af havariet alligevel har kunnet assistere folk sikkert på vandet," fortæller stationsleder Thomas Strøbeck.

 

Et havari på en af DSRS egne både rammer naturligvis en redningstation hårdt - både mht. stationenes evne til at hjælpe nødstedte, men i den grad også økonomisk. På land kunne den bådansvarlige desværre konstatere, at den havarerede redningsbåd med V8-motor og jetturbine både havde et beskadiget vandsystem og en revnet manifold, hvorfor båden måtte tages på land og få afmonteret hele motoren: Foran lå en reparation, der i første omgang blev anslået til at koste over en halv million kroner. Heldigvis viste det sig, at et firma i Viborg kunne gøre det en hel del billigere, hvis DSRS selv afmonterede motoren. Den samlede pris endte tæt på 150.000 kroner, så redningsbåden igen kunne gøres aktionsklar. Nu er den heldigvis endelig klar ved at være klar igen til efteråret på havet ud for Juelsminde.

 

"Nu skal den renoverede motor først færdigmonteres og derpå sejles til, før vi atter er klar med Rescue Juelsminde. Heldigvis ser det ud til, at den vil være endelig klar i start oktober, når efteråret for alvor sætter ind og behovet for hurtige indsatser på vandet kan opstå," siger Thomas Strøbeck.

 

DSRS har naturligvis dækket omkostningerne til den omfattende reparation, mens de frivillige i Juelsminde har brugt mange timer på at gøre båden kampklar igen.

 

Skulle du evt. have lyst til at donere et lille beløb som støtte til den store regning for reperationen, kan det ske lige HER

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Skærmbillede 2021-03-05 kl. 12.59.27.png
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon
 

KONTAKTINFORMATION

Dansk Søredningsselskab

H. C. Ørstedsvej 6
3000 Helsingør Denmark

Tlf. 27 60 11 00 (alle hverdage 9-15)

Mail: dsrs@dsrs.dk

 

www.dsrs.dk kan du altid læse om de seneste aktioner, vi har været ude på - samt seneste nyt.

 
 
 
 
Unknown122.png