Pressemeddelelse
8. november 2021
 
 
grasp_PM_banner.png
 
 

Roskilde Festivals kloge lillesøster slår sig løs d. 18. november

 
 
 
 

Hvad sker der for ligestillingen i den danske kulturbranche? Kan musik og byudvikling spille sammen? Hvad er Utopia egentlig? Og hvordan smager fremtidens mad? Fra d. 18.-20. november giver GRASP Festival liv og luft til nye ideer, tanker, toner og perspektiver på nogle af nutidens største udfordringer og muligheder.

 
 
 
 

GRASP Festival er én, to eller tre dage med viden, kunst, musik, aktivisme og fællesskab præsenteret på inden- og udendørsscener og kendte lokationer i den kreative bydel Musicon i Roskilde.

Her vil talks, kunst, musik, panelsnakke, performances og økologiske smagsoplevelser give festivalgæsterne stof til tanke og eftertanke.

 

"Vi har samlet og forenet danske og internationale ildsjæle med bankende hjerter og viljen til opråb og forandring. Fødslen af GRASP er lige rundt om hjørnet, og vi glæder os helt vanvittig meget til at byde festivalgæsterne på en, to eller tre dage med et tagselvbord af inspiration, musik, kunst, vigtige samtaler, økologisk mad og fællesskab i efterårsvejret," siger Signe Brink Wehl, programansvarlig for GRASP.

 

Fordelt over tre dage byder GRASP på i alt 70 programsatte arrangementer. Og blandt scenerne er der hver dag mulighed for at møde sanselige kunstværker og tankevækkende performances og nyde økologisk og biodynamisk mad og drikke - fx inviterer Øens Have til fællesspisning med fremtidens mad på menuen.

 

GRASP sætter viden på tværs af fagligheder i spil over tre sammenhængende dage, der også har hvert sit spor: Torsdag har primært fokus på aktivistisk byudvikling. Fredag handler mest af alt om ligestilling og diversitet - og mangel på samme. Lørdag har fuld fokus på kunst og kultur og byder på sansemættede og gastronomiske oplevelser.

 

Tjek dagsprogrammerne her: Torsdag, fredag, lørdag.

 

SUPERFLEX, Efterklang, Den Sorte Skole - og efterfest med Fabräk

De 70 talks, panelsnakke, kunstperformances og musikkoncerter spænder vidt - fra opråb om ligestilling på den danske musik- og kunstscene og panelsnak om aktivistisk byudvikling til Kulturprisvindende SUPERFLEX i en samtale om deres forening af kunstnerisk praksis og videnskabelig metode, koncerter med Den Sorte Skole og Efterklang og fredagsefterfest på Gimle med bl.a. Fabräk.

 

"Vi vil gerne eksperimentere med at parre og krydsklippe mellem forskellige genrer. I hver sin silo kan videnskab, kunst og aktivisme en masse gode ting. Ved at bringe discipliner sammen på en festivalplakat har vi en drøm om, at vores 70 arrangementer og festivalgæsterne i fællesskab kan åbne for nye ideer og inspirere til nye muligheder og løsninger på nogle af de udfordringer, der præger verden i dag," siger Signe Brink Wehl.

 

GRASP præsenteres af Roskilde Festival med en god håndfuld engagerede partnere i ryggen. Heriblandt Roskilde Festival Højskole, Ragnarock, egnsteateret Aaben Dans og RUC.

 

Billetter til en, to eller tre dage kan købes her.

 

Akkreditering og pressefotos

Find det hele her.

 

Læs mere om GRASP her.

 

Følg os på:
 

Instagram

Facebook

LinkedIn

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

 

Roskilde Festival

Pressetelefon: 30 10 82 81

Mail: press@roskilde-festival.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Online medieservice
I presserummet på vores hjemmeside finder du kontaktinformationer, højopløselige fotos, pressemeddelelser, informationer om akkreditering og meget andet materiale, som du kan anvende i forbindelse med dit redaktionelle arbejde.

 
 
 
 

Vi ses på Roskilde Festival 25. juni til 2. juli 2022.