Ny møbelklassiker fra by KlipKlap
Juni 2018

 
 
 
 
 
 
 
 
 

KK Lounge Chair & puf

 

Lænestolen, der helst vil ses bagfra

 
 
 
 

Lænestolen er en klassiker med en helt særlig plads i dansk møbeltradition. Med KK Lounge Chair skriver by KlipKlap sig ind i historien med en usædvanlig harmonisk version.

 
 
 
 
 

KK Lounge Chair i massiv eg og egefiner. Fra DKK 10.000  

 
 
 
 

Den perfekte læsestol giver ly og ro og favner hele kroppen, når man kravler ind i bogens verden. Lige præcis sådan en stol er KK Lounge Chair, by KlipKlaps fortolkning af læsekrogens velkendte lænestol. Designer Charlotte Høncke har opdateret den klassiske loungestol med en rå ærlighed over for materialer og samlinger, der gør stolen smuk fra alle sider – og til et studie i ægte møbelhåndværk.

 

Og det er netop designerens ambition, at lænestolen kommer ud på gulvet – væk fra pladsen i læsehjørnet, så alle de smukke detaljer kan beskues:

 

"Jeg er en nørd, hvad angår syninger. På KK Lounge Chair har vi valgt en dobbelt pyntesyning, som fremhæver stolens dekadence. Og så er træet jo ikke bare egetræ. Hvert stykke træ til hver enkelt stol er nøje udvalgt med en meget tydelig struktur, så stolen får en ekstra wauw-effekt. Og det gør kun stolen endnu flottere bagfra. Det er faktisk slet ikke meningen, at den skal stå op ad en væg," siger Charlotte Høncke.

 

 
 
 
 
 
 
 
 

KK Lounge Chair er skabt til at danne sit eget lille 'private space', der omslutter kroppen og skærmer for omverdenen med sin organisk kurvede egetræsskal, der udgør stolens ryglæn. Den medfølgende lændepude sikrer en ekstra god komfort.

 

I samme serie findes en puf, som i en snæver vending giver en ekstra siddeplads, men selvfølgelig er den perfekte ledsager til KK Lounge Chair, når du trænger til at få benene op.

 
 
 
 

KK Lounge Chair

Design: Charlotte Høncke
Materialer: FSC-certificeret eg. 
Produceret i Europa.


KK Lounge Chair

Fra DKK 10.000

 

KK Pouf

Fra DKK 4.900

 

 

 

Nærmeste forhandler oplyses på www.byklipklap.com

eller telefon +45 6196 1000

 

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Alle highres fotos fra by KlipKlap kan downloades på fdaylife.dk.

Har du spørgsmål til produkterne, eller ønsker du at låne produkter til styling, bedes du kontakte Anja Hellberg på tlf. 2858 8076 eller anja@fday.dk.

 

 
 
 
 

Eksklusive designmøbler, der kan lidt mere end forventet

 

by KlipKlap blev stiftet af Pia Lauritsen i 2011 med en vision om at skabe multifunktionelle møbler i et design og i materialer, der kan holde i mange år. Det aarhusianske firma skaber møbler, der følger med - med tiden og med dig.

by KlipKlaps originale foldemadras fra 2011 følger med fra kravlestadiet til teenageværelset og videre til gæsteværelset. På samme måde kan deres daybeds skifte karakter og formål ved at rykke rundt på hynder og puder og ændre farve, så den kan bruges præcis der, hvor det lige nu giver mening for dig.

by KlipKlaps møbler skal forkæle øjet, udfordre og overraske. Give mulighed for fornyelse og gøre plads til din unikke personlighed. Derfor stræber firmaet efter, at alle deres design kan lidt mere, end du forventer.

 

Se mere på byklipklap.dk.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 5. sal  - 1260 København K