Pressemeddelelse
30. september 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nedtælling til VM Cross på dansk jord: Om et halvt år går det løs - alle kan være med!

 
 
 
 

Om præcis et halvt år er det ikke alene første gang VM Cross Country afvikles i Danmark. Det er også første gang nogensinde, at motionsløbere kan deltage i verdensmesterskaberne i en af løbesportens allerfornemmeste discipliner; Cross Country - eller den mere danske betegnelse terrænløb.

 
 
 
 
 
 
 
 

I dag, søndag 30. september, er der nøjagtig seks måneder til, at motionsløbere fra hele verden for første gang nogensinde har mulighed for at deltage i VM Cross Country i så massivt et omfang som de danske arrangører er i fuld gang med at forberede lige nu.

 

Lørdag 30. Marts 2019 afvikles denne vilde event på dansk jord, og såvel verdens bedste løbere som motionsløbere på alle niveauer får mulighed for at mærke Cross Country disciplinens rå og fundamentale DNA.

 

Ruten er en ægte mesterskabs-rute; rå, sej og spektakulær. Den 2 km lange rundstrækning løber op ad Moesgaard Museums græsbeklædte tag, gennem den bakkede flotte natur, et mudderhul og en vandgrav - og gennem et 50x20 meter fanzonetelt!

 

"VM Cross er uden sammenligning den mest meriterede løbeevent, der nogensinde er afholdt på dansk grund. Det er, kort fortalt, kampen mellem verdens bedste løbere. Vinderen skal være både udholdende, stærk, modig og teknisk meget dygtig. Når vi i samarbejde med Aarhus og Sport Event Denmark har valgt at trække dette VM til Aarhus er det for at bygge ovenpå denne tradition. Vi vil gerne vise, at Danmark både kan levere en historisk udfordrende rute, en opsigtsvækkende indpakning og på udvalgte områder en markant anderledes måde at præsentere cross på. Vores planer nyder fuld opbakning fra det internationale atletikforbund - også at man som almindelig løbere for første gange nogensinde kan løbe med i et VM Cross på VM-ruten; enten blot en enkelt runde, som et stafethold eller vores udvidede VM-rute målrettet det danske løbepublikum. Der er meget nyt i vores VM-koncept, men adgangen for almindelige løbere er for os den vigtigste," udtaler løbsdirektør for VM Cross Country 2019 og direktør for Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen.

 

Konceptet modtages tydeligvis positivt blandt løberne. I hvert fald var der stor tilfredshed blandt de mere end 50 løbere, der for nylig deltog i en særlig VM Cross træning med Mikkeller Running Club Aarhus - og hvor ruten blev testet af løbere på mange forskellige niveauer.

 

Syv-dobbelt verdensmester glæder sig til VM på hjemmebane

Maja Alm, der har ikke færre end syv VM-titler i orienteringsløb og en række DM-titler mm i både orienteringsløb og cross country/terrænløb, deltog i træningen. Hun har VM Cross som sit næste store mål.

 

"Det var virkelig hårdt, men en rigtig fed rute. Det er en rigtig "Vikingrute", så det passer rigtig godt, når det er her i Danmark. Jeg kan bedst lide, der hvor det går stejlt nedad, da det er der, jeg har min force i forhold til så mange andre," fortæller det fra Maja Alm. Se interview med Maja Alm HER.

 
 
 
 
 
 
 
 

Det bliver hårdt for løberne og sjovt for publikum

"Ruten var god, og det var sjovt - og jeg havde en rigtig god oplevelse. Jeg tror, det bliver en lidt hård rute for løberne, men også en god oplevelse for tilskuerne at se alle løberne og heppe på dem. Min favoritstrækning er bakken lige bag mig - løbeturen på museets tag. Det er en rigtig god måde at slutte løbet på. Det er lige her, hvor al underholdning og alle aktiviteter kommer til at foregå om seks måneder, " sagde Ben Rowlinson (billedet i midten) og Arran Wood (billedet til venstre), der begge er fra England og var på forretningsrejse i Danmark, da de deltog i den særlige VM Cross træning med Mikkeller Running Club Aarhus. Se interviewet med Ben og Arran HER.

 
 
 
 
 
 
 
 

"Det bliver hårdt men også rigtig sjovt. Og så er der bare så smukt herude. Alle skulle virkelig give sig selv den oplevelse og løbe med I marts," lyder det fra Katherine Grasberger fra Virginia.

 
 
 
 
 
 
 
 

Til VM Cross, IAAF/Mikkeller World Cross Country Championships 2019, kan løberne vælge mellem fire forskellige distancer:

 

The Sprint (2 km): Velkommen til alle! For begyndere er ruten nok lidt hård. Men den er "kun" 2 km og en oplevelse for livet, hvor der er mulighed for at løbe på en ægte VM-rute. For de erfarne løbere er dette en unik chance til at give den fuld gas og prøve kræfter med en ægte VM-oplevelse!

 

The Relay (4x2 km): Saml vennerne til unikt 4 X 2 km stafet-hold. Hver deltager løber én omgang à 2 km - med mindre du selv vælger at løbe alle fire omgange! Hvem i vennekredsen ser du alt for sjældent? Og hvem vil du rigtig gerne have med til et overflødighedshorn af en fest? Og hvem har en indbygget fartdjævel? Eller hvad med at invitere familien med til en anderledes løbeoplevelse, de sent vil glemme.

 

The Toughest (4/8/12 km): Det vildeste fra Cross Country og Trail Running i stærk cocktail: Vi har proppet rette doser græs, mudder, challenge zoner, skovstier, grusveje, krat, vandpassager og det vores engelske crossentusiaster kalder for "open woodland" i en kæmpestor mixer - og har nu blendet alt det bedste fra cross og trail. Ovenikøbet midt i et brag af en VM-fest!

 

The Search: Drømmer du om at måle dig med verdens allerbedste? Så har du chancen nu! I The Search får du hele VM-pakken: Du starter sammen med eliten (forskudt 8 sek), adgang til samme start og målområde som eliten, du bliver kaldt til start fra "Call room" sammen med eliten, du får lov til at løbe om kap og med VM-deltagere fra mere end 50 nationer - og du bliver med andre ord en ægte VM-deltage. Læs regler på aarhus2019.dk

 

FAKTA OM VM CROSS COUNTRY 2019

NAVN: IAAF/Mikkeller World Cross Country Championships Aarhus 2019

DATO: Lørdag 30. Marts 2019

STED: Moesgaard Museum, Aarhus

ARRANGØR: Dansk Atletik Forbund

PARTNERE: Mikkeller, Sport Event Denmark og Aarhus Kommune

TILMELDING OG INFO: Aarhus2019.dk

 

Fotograf: Lone Dybdal.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Henriette Leth Nielsen

Kommunikations- og markedsføringschef IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019

Tlf: +45 20152220

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg Dansk Atletik Forbund:

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon