Pressemeddelelse 23. september 2019
 
 
 
 

Rejseselskabet går konkurs – hvad gør du?

 
 
 
 

Det britiske rejseselskab Thomas Cook er gået konkurs. Konkursen får også betydning for tusindvis af danskere, som lige nu er afsted på rejsen. Her kan du læse om dine rettigheder.

 

Er du ramt af Thomas Cooks konkurs, afhænger dine rettigheder af, om du allerede er afsted på rejsen, eller om du endnu ikke er rejst.

 

"Har du købt en pakkerejse, er du beskyttet, hvis rejseselskabet eller flyselskabet skulle gå konkurs. Det vil give dig ret til at få pengene tilbage eller hjemtransport, hvis du allerede er afsted på rejsen," siger leder af Forbruger Europa, Lars Arent.

 

Kontakt rejseselskabet, hvis du er afsted på rejsen. De vil i første omgang kunne hjælpe med hjemrejse. Hvis de ikke kan hjælpe, skal du kontakte Rejsegarantifonden, hvis det er et dansk selskab, eller Forbruger Europa, hvis det er et udenlandsk rejseselskab.

 

"Er du ramt af konkursen, og har du købt rejsen af et udenlandsk rejseselskab, kan du henvende dig til Forbruger Europa på telefon, chat eller mail. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre," siger Lars Arent.

 

Forbruger Europas hjemmeside kan du læse mere om, hvad dine rettigheder er, hvis du har købt en rejse af et udenlandsk rejseselskab.

 

Er du endnu ikke rejst, vil du kunne få erstattet prisen for rejsen. På Rejsegarantifondens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du er dækket.

 

På den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, kan du læse mere om Rejsegarantifonden.

 
 
 
 

For yderligere information:

·         Kontakt Forbruger Europas pressemedarbejder: 41 71 50 75

·         Kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat: 41 71 50 98

 
 
 
 

Du får denne pressemeddelelse, fordi du tidligere har givet samtykke til, at vi må sende det til dig. Ønsker du at ophæve dit abonnement, kan du gøre det herunder. 

 

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens privatlivspolitik 

 

 
Afmeld pressemeddelelser fra Forbruger Europa
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon