Lokal pressehistorie

 
Pressemeddelelse 13. maj 2020
 
 
 
 

Kommunen sparer millioner på at gennemgå udbetalinger af sociale ydelser

 
 
 
 

I 576 tilfælde har Roskilde Kommunes kontrolteam i 2019 fundet anledning til at regulere eller standse borgernes sociale ydelser. Det løber op i 23 mio. kr., hvilket er 7 mio. kr. mere end i 2018.

 
 
 
 
 
 
 

Roskilde Kommune får dermed millioner tilbage i kommunekassen, som ellers ville være blevet udbetalt uden borgerne reelt havde ret til det.

 

-  Vi skal sikre os, at borgerne modtager det, de har ret til - hverken mere eller mindre. Og når vi får stoppet ydelser, der bliver udbetalt uberettiget, så har vi bedre råd til at hjælpe der, hvor der er et reelt behov, understreger borgmester Tomas Breddam.

 

Når Roskilde Kommune får flere penge ført tilbage, skyldes det blandt andet at kontrolteamet er udvidet med en ekstra medarbejder og at de arbejder mere digitalt. I forhold til 2018 er der en stigning på 182 % i antal sager, og den samlede besparelse er steget med mere end 7 mio. kr. Det svarer til en stigning på 45,3 %.

 

Bag om tallene

  • Kommunen sparer 20.6 mio. kr. på ydelser, der er standset og har sendt regninger til borgere med krav om tilbagebetaling af i alt 2.62 mio. kr. Beløbet dækker over det, som har været muligt at bevise. Det kan eksempelvis være borgere, der er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som uberettiget har modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge.
  • Kommunens andel af besparelsen i 2019 er i alt 18, 8 mio. kr. Resten af beløbet tilfalder staten.

Samarbejde med Udbetaling DK, SKAT & politi

  • Størstedelen af kontrolsagerne opstår internt. Enten på initiativ af kontrolteamet selv eller efter henvendelse fra kolleger. Samarbejdet med jobrådgiverne i Jobcentret betyder, at flere sager bliver stoppet allerede, mens de ligger som ansøgninger. Disse sager indgår i øvrigt ikke i registreringen af stoppede sager.
  • Kontrolsager opstår dog også i samarbejdet med Udbetaling Danmark. Her bidrager kommunen til begge myndigheders arbejde med kontrol, social snyd og indsats mod fejludbetalinger.
  • Andre samarbejdspartnere er fx SKAT og politi. Derudover har kontrolteamet i løbet af året foretaget kontrolaktioner på forskellige virksomheder i forbindelse med anmeldelser om mistanke om sort arbejde.
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Tomas Breddam
6063 2326, borgmester@roskilde.dk

 

Mette Heidemann, direktør for Social, Job & Sundhed,

29 40 70 68

 
 
 
 
Roskilde Skyline
 
 
 

Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1 - Postboks 100 - 4000 Roskilde - Tlf 46 31 30 00 - kommunen@roskilde.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon