Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 30. oktober 2018
 
 
 
 
 
 
 
 

300 børn og unge på aktiv efterårsferie

 
 
 
 

Aktiv Ferie havde selskab af 337 børn og unge fra Mariagerfjord Kommune, som brugte efterårsferien på 15 forskellige hold arrangeret af det lokale foreningsliv.

 
 
 
 
 
 
 
 

En masse skønne frivillige fra det lokale foreningsliv har brugt deres efterårsferie på at give kommunens børn en Aktiv Ferie.
 

- Med Aktiv Ferie kan vi både tilbyde kommunens børn forskellige aktiviteter og samtidig understøtte de frivilliges arbejde. Og måske giver det foreningslivet mulighed for at hverve nye medlemmer, fortæller Jane Grøn, udvalgsformand for Kultur og Fritid.

 

-Det er så skønt, at opleve det engagement som er hos alle de frivillige. De har forberedt sig godt, og de giver den hele armen for at der skal være styr på alt, supplerer Maria Bisgaard, som er Mariagerfjord Kommunes koordinator på Aktiv Ferie.

 

Aktiv Ferie har et stort spænd i aktiviteter, der er ganske enkelt noget for enhver smag. Her er svømning og dykning, E-sport, ridning, håndbold og badminton og filmværksted. Der er noget både for dem, der vil have bevægelse og fart over feltet, og for dem, som fx vil lave en film eller spille computer.

Maria Bisgaard erfarede dog hurtigt, at E-sport ikke nødvendigvis er at sidde stille ved en computer og spille.

 

- Da jeg kom ud i Hadsund Hallerne for at besøge et af vores nye hold "CS:GO og Nerf Gun event" med foreningen Hadsund Heroes var der liv og glade dage. I den ene ende sad, som forventet en gruppe drenge og spillede computer, men i den anden ende af hallen var en gruppe i fuld gang med at udleve spillet i en nerf gun match, med de populære nerf guns, fortæller Maria.

 

Aktiviteterne i Aktiv Ferie er hvad foreninger og institutioner byder ind med. De senere år er E-sport kommet med og det er blevet en stor succes.

Mariagerfjord Kommune udbyder de aktiviteter, som arrangørerne melder ind, og så er det tilmeldingerne, der afgør hvilke hold, der bliver til noget.

 

Fakta

Aktiv Ferie afholdes i efterårs-, vinter- og sommerferien. I efterårs- og vinterferien er det for 4.-9. klasse og aktiviteterne er gratis at deltage i. Sommerferien er et samarbejde med Rebild Kommune, og her er der deltagerbetaling på.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Maria Bisgaard, Kultur og Fritid, 97113506, mabis@mariagerfjord.dk

Jane Grøn, Udvalget for Kultur og Fritid, 24479765

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1 | 9500 Hobro | Tlf: 97 11 30 00 | raadhus@mariagerfjord.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon