Nyhedsbrev
6. januar 2023
 
 
 
 

Unge & uddannelsesvalg - Hvordan støtter du din ung bedst

 

Hvad skal der ske efter 9. eller 10. klasse?

Der er meget at forholde sig til, og undersøgelser viser, at mange unge føler et stort pres, når de skal vælge. Det kan være en udfordrende tid, hvor de unge skal navigere mellem egne ønsker, forældrenes og samfundets forventninger - samtidigt kan beslutningsprocessen være kompliceret af de unges ønske om at følge med vennerne og de unge kan ende op med at vælge en retning, der ikke giver mening for dem selv. 

 

"Den unges uddannelsesvej er et individuelt og selvstændigt valg, I som forældre kan støtte den unge i. Det er vigtigt, at den unge kender til de mange muligheder, så beslutningen kan træffes på et oplyst grundlag. Og så er det vigtigt at tænke over egne styrker og interesser og gå efter det." fortæller leder af UU-Gentofte, Mads Aafeldt.

 

Senest den 1. marts 2024 skal alle elever i 9. og 10. klasse sende en ansøgning via optagelse.dk med deres ønsker om, hvad skal ske efter 9. eller 10. klasse. Også hvis de skal på efterskole.

 

Og hvordan kan du som forælder bedst hjælpe og støtte i valgprocessen?

I dette nyhedsbrev vil vi guide dig gennem de mange uddannelsesmuligheder, de unge står overfor, og give dig råd om, hvordan du bedst kan støtte dit barn i valget af en ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt at huske, at ingen bør håndtere dette valg alene. I Gentofte er der tilbud om vejledning fra en UU-vejleder, så alle har adgang til professionel hjælp og rådgivning.

 
 
 
 
 
 
 

Hvilke uddannelsesmuligeheder er der?

 
 
 
 
Design uden navn (2).png
 

Hvis dit barn går i 9. klasse, har du som forælder ansvar for dit barns tilmelding til 10. klasse eller ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse. Selvom dit barn skal på efterskole næste år, kan det være en god ide allerede nu at orientere sig i ungdomsuddannelserne, fx ved at besøge dem på introaftener. 

 

Men hvilke muligheder er der?

HF, STX, HTX, HHX, EUX, EUD er forskellige uddannelsesretninger med hver sit særlige fokus og efterfølgende muligheder for videregående uddannelser.

 

Hvis denne uddannelsesjungle virker uoverskuelig, er du altid velkommen til at henvende dig til UU-vejlederen på dit barns skole. Du kan også søge information på uddannelsesguiden på www.ug.dk. Guiden kan hjælpe jer i søgning på information om de forskellige uddannelsesmuligheder, samt hvilke jobmuligheder de forskellige uddannelser åbner op for. Uddannelsesguiden kan også give jer et overblik over, hvilke karrieremuligheder der er inden for en given uddannelsesretning og omvendt, hvilke uddannelseskrav der er adgangsgivende til ønskejobbet. Derudover kan I benytte deres e-Vejledning og de mange værktøjer, der er udviklet til at hjælpe og guide i valgprocessen.

 

Men det er vigtigt at huske:

  • Udfyld ansøgningen på optagelse.dk senest den 1. marts 2024

  • Den unge skal bruge sit eget MitID til at logge på optagelse.dk
  • Vedhæft studievalgsportfolio (findes på minuddannelse.net)
  • Hvis den unge modtager støtte (SPS), fx til ordblindhed, skal dette søges særskilt - kontakt skolens UU-vejleder
 
Læs mere om ungdomsuddannelserne her
 
 
 
 
 
 
 
3,8% har søgt en erhversuddannelse og 90,7% har søgt ind på en gymnasial uddannelse efter 9 og10 kl. Det er største søgning af gymnasial uddannelser (4).png
 
 
 
 

Vejledning i flere formater

 
 
 
 
 
evejledning.png
 

 

e-Vejledningen er skabt med det formål at tilbyde vejledning på den måde, der passer bedst til jeres behov.

I e-Vejledningen vil I blive mødt af veluddannede vejledere, som I kan kontakte via chat, telefon, e-mail, deltage i online møder eller se informative præsentationer.

Som forældre er det svært at have fingeren på pulsen, når det kommer til nye uddannelser og optagelseskrav. e-Vejledningen kan derfor være jeres livline, når spørgsmålene melder sig, og I skal være sikre på, hvilke krav der stilles.

 

Åbningstider

Mandag - torsdag: 9-21
Fredag: 9-15
Lørdag - søndag: 12-16

 
Kontakt e-Vejledningen her
 
 
 
 
 
 

Forældre er vigtige i valgprocessen

 
 
 
 
Design uden navn (3).png
 

Den unges valg er i vid udstrækning præget af forældrenes indstilling til og viden om uddannelse og job, ligesom forældrene er de vigtigste sparringspartnere for de unge i deres valgproces.

Den måde, du går til dialogen med dit barn på, er derfor central.

 

Du kender dit barns mange forskellige sider, og du har et godt indblik i dit barns forskellige kompetencer, styrker og udviklingspunkter, og derfor kan du være en god sparringspartner, når dit barn skal reflektere over, hvilken uddannelsesvej de skal. Men hvordan er man en god dialogpartner som forælder?

 

UU-Gentofte giver dig her gode råd til den åbne og nysgerrige dialog. 

 

Tal sammen - Det individuelle og selvstændige valg

  • Stil åbne og nysgerrige spørgsmål, hvor den unge ikke kun kan svare 'ja' eller 'nej'
  • Tal med andre, der har en uddannelse, den unge viser interesse for - brug jeres netværk
  • Tal om, at usikkerhed og tvivl er naturligt i en valgproces - det tager lidt af presset
  • Fortæl om jeres egne erfaringer med uddannelse og arbejdsliv - det tager lidt af presset at høre, at der er mange veje at gå, og at mål kan ændre sig undervejs

  • Giv tid til refleksion, I er i processen sammen

  • Italesæt og undersøg fordomme eller rygter
  • Benyt evt. muligheden for praktik i en virksomhed eller brobygning på en ungdomsuddannelse
  • Undervejs i processen kan I altid kontakte skolens UU-vejleder for vejledning - oversigten finder I nederst i nyhedsbrevet.
 
Find nyttige tips til samtalen med din ung her
 
 
 
 
 
 

Bliv klogere sammen

 
 
 
 
Unavngivet.png
 

Forældreguiden - eVejledning er et godt sted at blive klædt på som forælder til at støtte dit barn i valgprocessen. På sitet kan I finde svar på de mest stillede spørgsmål omkring uddannelsesvalg - fx: Hvad er en fagpakke? Hvornår får man svar på sin ansøgning, og hvornår er der åbent hus-arrangementer på uddannelserne?

 

Brug Forældreguiden - eVejledning til at blive klogere sammen

  • Find information sammen og brug forældreguiden til at få et overblik og svar på spørgsmålene, I måtte have
  • Brug den unges interesser og styrker som rettesnor, når I søger information
  • Tag til informationsmøder på ungdomsuddannelserne sammen - oversigten finder I på ForældreGuiden
  • Tilmeld den unge til besøgsdage på ungdomsuddannelserne
  • Brug tid sammen på fx uddannelsesguiden (www.ug.dk) - benyt de værktøjer, der er på siden
  • Tal med skolens UU-vejleder - oversigten finder du sidst i nyhedsbrevet
  • Støt op om uddannelsesrettede aktiviteter i skolen
 
Her finder du Forældreguiden - eVejledning
 
 
 
 
 
 

Podcast: Spørg om skolebørn - Uddannelsesvalg

 
 
 
 
Unavngivet.png
 

Hvordan får man vejledt sit barn i forhold til at tage en godt uddannelsesvalg

" Jeg tænker tit på, hvordan hun mon kommer til at klare det på en ungdomsuddannelse. Om der overhovedet er plads til en som hende", fortæller en forældre

Mange forældre oplever, at de er overladt til dem selv, når de skal vejlede deres barn med hensyn til valg af ungdomsuddannelse.
Og hvis der skal tages særlige hensyn i ungdomsuddannelsesforløbet - hvordan får man så lige fortalt det og til hvem?

Med afsæt i en forælders fortælling får du i denne episode svar på, hvordan man støtter sit barn bedst i at tage et godt valg. Hvordan taler man bedst, om de muligheder, der er, og hvad skal man tænke særligt over, hvis ens skolebarn har behov for særlig støtte på ungdomsuddannelsen?

Hvad kan skolen hjælpe med, og hvad skal du selv gøre?

 

I podcasten hører du flere forældres fortællinger, som kan give dig flere perspektiver på din rolle i dit barns valgproces. 

 
Lyt til afsnittet her
 
 
 
 
 
 

Podcast: Forældre må godt blande sig

 
 
 
 
samtaler.png
 

Samtaler om uddannelse

Professor i karrierevejledning Rie Thomsen og uddannelsesvejleder og formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke er i studiet for at give gode råd til, hvordan forældre kan blande sig i deres børns uddannelsesvalg på en god måde.

Rie Thomsen er både mor og professor. Hun fortæller om, hvordan hun selv forsøger at holde fast i åbenheden og være anerkendende som mor i forhold til sine egne børns overvejelser om uddannelse eller job. Karina Meinecke deler sine erfaringer som uddannelsesvejleder og kommer med eksempler på spørgsmål, der kan få unge til at reflektere.

 
Lyt til flere afsnit her
 
 
 
 
 
 

Find din UU-vejleder her

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Find alle nyhedsbrevene & arrangementer på Gentoftes forældresite

 
 
 
 
Unavngivet.png
 

Gå ikke glip af den nyeste viden og kommende arrangementer for forældre på Gentoftes folældresite.

Her kan du læse alle tidligere udgivelser med fokus på unges trivsel og udfordringer og finde lokale og nationale tilbud til dig og dit barns trivsel.

 

 
Gentoftes forældresite
 
 
 
 
 
 

Gruppe for forældre til børn i mistrivsel

 
 
 
 
Design uden navn (5).png
 

Frivilligcenter Gentofte åbner op for en ny forældregruppe

Forældregruppe er relevant for dig, der har et barn i mistrivsel. 
Årsagerne til mistrivsel blandt børn og unge kan spænde vidt, og tematikker som ensomhed, mobning, flytning eller skismisse kan have stor betydning for børn og unges trivsel.
I gruppen vil du møde andre forældre med børn, som oplever mistrivsel, og dermed er i samme eller lignende situation som dig. Du vil i gruppen møde ligestillede, som du kan tale med, dele tanker og frustrationer med som du kan erfaringsudveksle med give og få støtte eller inspiration af.  
I gruppen er der tavshedspligt og tilbuddet er hverken behandling eller terapi.
Deltagelse i gruppen er gratis og I kan melde jer enten som forældrepar eller som én forælder.


Opstart og tilmelding

Gruppen mødes en aften, ca. hver 2. uge, i 2 timer.
Forløbet strækker sig over 6 gange og starter tirsdag d. 6. februar 2024 kl. 17 - 19.
Der afholdes infomøde om gruppeforløbet onsdag d. 17. januar 2024 kl. 17 - 18 (kræver ikke tilmelding).
Gruppen faciliteres af en kompetent frivillig.

Tlf: 4290 1304.

 
Skriv for yderligere oplysninger og tilmelding
 
 
 
 
 
 

TIPS & TRICKS