- Nyhedsbanner_KLIMA 540x200px.png
 
Nyhedsbrev
11. april 2025
 

Klimanyt fra Gentofte Kommune

 
 
 
 

Her får du Gentofte Kommunes klimanyhedsbrev med et par dugfriske nedslag i, hvad der rører sig på klimaområdet og hvilke bæredygtige tiltag, der er foretaget i Gentofte Kommune. Hav også kalenderen klar, og sæt kryds, hvis et arrangement har fanget din interesse.

 
 
 
 

I denne udgave kan du bl.a. læse om...

  • vores nye biodiversitetsstrategi, som nu er i høring
  • den nationale klimahandledag, hvor der vil være en række spændende arrangementer, der sætter fokus på vores fælles indsats for en grønnere fremtid.
  • hvordan Gentofte gentænker Garderoben til en tekstilfestival.
  • Endelig kan du også læse om det kommende stenrev, som vil styrke det lokale havmiljø og biodiversiteten

Hvis det er en ven, der har sendt det videre til dig, så tilmeld dig for at modtage nyhedsbrevet fremover. Tøv ikke med at skrive til os, hvis du har en god historie til Klimanyt.

 

Venlig hilsen

 

Pia og Louise/

Gentofte Kommune

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sten på genbrugsstationen540x395.JPG
 

Indsamling af natursten til kommende stenrev

Vestforbrænding har for nylig besluttet, at natursten er en ressource, som ikke længere bare skal knuses og bruges til vejfyld, men i stedet bør sorteres fra og bruges til nye formål.

På den baggrund er der indgået samarbejde med Vestforbrændings genbrugsstationer om at opstille en container, hvor du kan aflevere natursten - ikke beton og fliser - til brug for stenrevet.

I stedet for, at stenene optager plads på genbrugsstationerne, bliver de fragtet til Skovshoved Havn, hvor de opmagasineres indtil anlægsarbejdet går i gang. Stenene vil dermed være tæt på det sted, hvor de snart skal ud at gøre gavn for den marine biodiversitet. 

Stenrevet skal efter planen etableres i 2026 et sted langs Gentoftes kyst og skal bidrage til at understøtte livet i Øresund og samtidigt fungere som formidlingselement om den blå biodiversitet.