Pressemeddelelse
15. december 2016
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lolland Kommune udtræder af samarbejdet om "Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland-Falster"

 
 
 
 

Lolland Kommune har besluttet at træde ud af samarbejdet om "Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland-Falster", som er et samarbejde mellem Guldborgsund og Lolland kommuner. Udtrædelsen sker efter aftale med Guldborgsund Kommune ved skoleårets start 2017.

 
 
 
 

Lolland Kommune har besluttet en ny skolestruktur, og arbejdsmarkedsområdet stiller nye krav til vejledningen af vore unge, hvilket har sat fokus på uddannelsesvejledningen. Lolland Kommune har et stort antal ikke uddannelsesparate unge, som fordrer en skærpet indsats for at få fodfæste i uddannelse og beskæftigelse.

 

Ansvaret for den kommende "Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland" bliver placeret i "Lolland Ungdomsskole", hvor man, udover Lollands folkeskoler, er første organisatoriske enhed, der møder de unge med særlige vejledningsbehov. "Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland" vil fortsat yde vejledning på Lollands folkeskoler samt på "Campus Nakskov", hvor kontakten til Jobcenter Lolland og CELF vil blive udbygget. Denne prioritering af lokale samarbejdspartnere vil styrke mulighederne for at lave mere individuelle forløb til gavn for de unge. "Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland" skal også yde vejledning i forhold til bl.a. Lolland Produktionsskole og til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

 

"Det er ambitionen, at få skabt en faglig stærk og målrettet vejledningsenhed, som kan vejlede alle Lollands unge til en uddannelse, som giver dem en velgenet plads på arbejdsmarkedet. Det skylder vi ubetinget de unge og deres forældre" siger direktør Klaus Marius Hansen, som har direktionsansvaret for opbygningen af Lollands uddannelsesvejledning. Klaus Marius Hansen tilføjer, at Guldborgsund og Lolland kommuner ikke har samme vejledningsbehov for målgruppen, og derfor ser Lolland Kommune fordele ved egen styring og tilrettelæggelse af vejledningen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Klaus Marius Hansen

Direktør

Tlf.: +45 40 77 79 44

 
 
 
 
 
 

Lolland Kommune - Jernbanegade 7 - 4930 Maribo - Tlf: +45 54 67 67 67 - Mail: lolland@lolland.dk

 
Social media icon Social media icon