Doneret i

De unges mentale helbred er for dårligt og deres stressniveau for højt!

Stress og mentale helbredsproblemer er i Danmark så stort et problem, at begge betragtes som folkesygdomme. Formålet med projektet er at reducere stress og forbedre det mentale helbred hos de unge og unge voksne, samt undersøge om og hvordan vi bedst muligt kan forebygge disse problemer, før de opstår. 

Der er desværre en stigende tendens til at flere og flere danskere, og især unge mennesker, oplever at føle sig stresset og desuden har symptomer på dårlig mental sundhed. Mentale helbredsproblemer har desværre en lang række alvorlige konsekvenser, som både påvirker den unge selv og samfundet. Konsekvenserne kan bl.a. være nedsat indlæringsevne, risiko-adfærd, selvskade, selvmordsadfærd og uddannelsesmæssigt frafald.

Større viden om de unge

Det er utroligt vigtigt, at vi retter fokus mod at opnå bedre mentale tilstande hos vores unge mennesker i Danmark, og det er en af grundene til, at dette projekt har til formål at opnå større viden om, hvad der kendetegner de unge, som oplever stresssymptomer og mentale helbredsproblemer. Ligeledes er det i projektets interesse at undersøge, hvordan stress og dårligt mentalt helbred udvikler sig over tid hos de unge mennesker.

Projektet benytter registerdata fra Danmarks Statistik og inddrager desuden data fra følgende to eksisterende langtidsundersøgelser af danske unge: VestLiv og FOCA – begge undersøger 15-årige. VestLivs undersøgelse af unge er foretaget på baggrund af årgang 1989, som er fulgt fra 2004 til nu med spørgeskemaer, mens FOCAs undersøgte unge i født i 2001-2002.

Projektet benytter de tidligere undersøgelser, fordi det på forhånd giver en unik mulighed for at belyse stress og mentalt helbred gennem ungdomslivet og ind i det tidligere voksenliv med en stor og allerede etableret mængde data.

Ansøger

Doneret i

Doneret beløb

Projektansvarlig