Åbent i dag: 10-17

Sov på savannen

Tag en eller flere nætter på savannen i GIVSKUD ZOOs afrikanske teltlejr Bomaen.

Efter en dag med fantastiske dyreoplevelser i GIVSKUD ZOO kan du og din familie overnatte i et stort safaritelt med gnuer og næsehorn som nærmeste nabo. Om aftenen kan I nyde roen omkring lejrbålet, mens I fordøjer dagens indtryk. 
 

Fakta om Sov på savannen

Varighed: En overnatning, flere nætter kan tilkøbes hvis der er plads.

Der er obligatorisk tjek ind i teltlejren på P2 kl. 17.00.

Periode: 29. juni - 11. august 2024

Antal: Op til 8 personer pr. telt.

Antal overnatningstelte: 4 stk.

Pris pr. telt pr. nat

Bemærk: Årskort giver ikke rabat på Sov på savannen. 

Minimumspris 2 personer
DKK 1690,-

For 1 overnatning

Ekstra voksen
DKK 550,-

For 1 overnatning

Ekstra barn 3 -11 år
DKK 340,-

For 1 overnatning

Børn under tre år
Gratis
Prisen inkluderer

Ophold i et safaritelt.  

En linnedpakke og et stort håndklæde pr. person.
Entré til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA under hele opholdet. Parkens faciliteter herunder safari, zoo, dinosaurpark mv. kan benyttes i åbningstiden.

Information om Boma-lejren

Boma-lejren er indrettet som en afrikansk camp og består af et aflukket område med bålplads, fælles køkken, bade- og toiletfaciliteter ved lejren. I booker jeres eget telt, men deler lejrområdet med andre gæster.

Der er fire store safaritelte, som alle er indrettet med køjesenge, skummadrasser, dyner, puder, bord og stole. Der er også service til otte personer. 

Der er adgang til en provianthytte med køleskab og enkelte køkkenredskaber, stor bålplads til madlavning og bålhygge samt toiletter og udendørs brusebad.  

Væk dyrene med 50% rabat

Tilkøb Godmorgen Zoo®, så I efter en spændende overnatning i zoo kan komme med bag kulisserne og helt tæt på nogle af de eksotiske dyr. 

Når I sover på savannen, får I 50% rabat på den normale billetpris på Godmorgen Zoo®-billetten. Turen bookes sammen med jeres ophold og derved trækkes rabatten fra. Vi anbefaler, at Godmorgen Zoo® skal bookes til jeres afrejsedag - ikke til ankomstdagen. 

Guidet safaritur

Ta' på spændende safari med safaribussen, og hør fortællinger om dyrene undervejs  I køber billetter til safaribussen i Billetsalg.

Frokost og aftensmad

I kan spise jeres medbragte mad i lejren og lave mad over bål eller benytte parkens griller. I har køleskab i provianthytten. I kan også vælge at spise på et parkens spisesteder. I Safari Grill finder I et godt udvalg af gillmad f.eks. brugere. I Baobab, der ligger lige op af lejren, kan I spise mad med et strejf af Afrika og på Jacobs spisehus står den på skøn dansk mad.

 

 

Lækker morgenbuffet

Nyd en stor morgenbuffet fra kl. 7.15-9.00 på GIVSKUD ZOO - HOSTEL, som ligger lige over for parken. Morgenbuffeten kan bestilles ved at ringe på tlf.: 75 73 05 00 fra kl. 8.00 - 20.00 i sommerperioden eller

 

Bestil morgenbuffet på GIVSKUD ZOO - HOSTEL

 

Husk at medbringe

Bekræftelsen på jeres onlinebooking.

Praktisk tøj og sko, der passer til vejret.

Lommelygter.

Kamera og kikkert.

Bemærk: Af hensyn til andre gæster er det ikke muligt at medbringe hunde under opholdet i boma-lejren.


Find ud af mere

Sådan forløber jeres ophold

De fysiske rammer

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.