Signe Pallisgaard på Gentofte Hovedbibliotek

Signe Pallisgaard vinder Blixenprisen for årets litteraturformidler

Gentofte Bibliotekernes litteraturkonsulent, Signe Pallisgaard, har vundet Blixenprisen 2022 i kategorien årets litteraturformidler. Det har hun for sin indsats i Forfatterkvarteret.

Blixenprisen har netop uddelt 15 flotte priser under en storslået fest i Vega i København. Og prisen som årets litteraturformidler gik altså til Signe Pallisgaard. 

Og det var en meget rørt litteraturformidler, vi mødte kort efter uddelingen:

"Jeg er meget glad og rørt over at have vundet Blixenprisen for årets litteraturformidler. Men prisen tilhører i høj grad også de over 70 forfattere, der under Corona-pandemien åbnede deres hjem, hjerter og værker for mig. Det gav både mig og seerne et lyspunkt og en følelse af fællesskab i en svær tid. Og så står det også helt klart nu, hvor stor en rolle litteraturen har i krisetider".

Signe og Forfatterkvarteret var nomineret i fornemt selskab med:

  • Caroline Enghoff Mogensen, Ditte Ernskov Christensen og Rasmus Riiskjær for Instagramkontoen @blaagaarden
  • Forlaget Sidste Århundrede / Lasse Skjold Bertelsen, Mads Peder Lau Pedersen og Steffen Skaarup

Du kan læse mere om Blixenprisen 2022 og vinderne i de andre kategorier her

Forfatterkvarteret fortsætter

Leonora Christina Skov, Morten Pape, Sara Omar, Christian Jungersen

Under corona-nedlukningen tjekkede Gentofte Hovedbibliotek skrivepulsen på over 70 forfattere. Og vi er glade for at kunne fortælle, at vi fortsætter succesen til efteråret, hvor Signe Pallisgaard igen sidder klar hver anden fredag klokken 11.00 og interviewer en af tidens aktuelle forfattere.

Første gang er fredag 12. august kl. 11.00-11.15.

Du kan se samtalerne live på Gentofte Hovedbiblioteks Facebook-side – ønsker du en påmindelse, før samtalerne går i gang, så er det en god idé at følge Facebook-siden.