Spring til indhold

Bliv dagplejer i Odense Kommune

Vil du være med til at give Odenses mindste børn den bedste start på livet? Så kan det være, at jobbet som dagplejer lige noget for dig.

I Odense har over 250 dagplejere valgt at åbne deres hjem og hjerter for byens yngste børn. Som dagplejer er du med til at gøre en stor forskel for børn i en af de vigtigste perioder af deres liv, og børnene vil lære ting hos dig, som de kommer til at bruge resten af deres liv.

Du får et job med masser af fleksibilitet, og hvor du kan bestemme, hvad du har lyst at lave med din børnegruppe på dagen.

Søg stillingen som dagplejer her


Du finder stillingsopslaget ved at søge på "Dagplejer" i fritekstfeltet.

 

Hvordan kommer du i gang som dagplejer?


Når du bliver ansat, vil din første tid være i praktik hos en erfaren dagplejer, hvor du bliver lært op i, hvordan du kan planlægge din dag bedst muligt for dig og børnene.

Du bliver tilknyttet en legestue, som du mødes med hver 14. dag, og du kan altid få hjælp og inspiration fra de andre dagplejere i gruppen. Du får også en fast dagplejepædagog, som vil give dig sparring, råd og vejledning om stort og småt i hverdagen.

Du vil løbende have mulighed for at blive opkvalificeret ved kurser og oplæg.

Besøg en dagplejer

Du er velkommen til at besøge en dagplejer for at høre mere om hverdagen og jobbet som dagplejer.

Besøget vil typisk finde sted i tidsrummet 09.30-10.30.

Skriv en mail til en af vores dagplejeledere om, hvornår du ønsker at besøge dagplejen, og hvor du bor i Odense, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

 

Kontakt os
  Gitte Neerfeldt Løv
Dagplejeleder i Øst
Tlf.: 29 79 05 55
E-mail: gitnl@odense.dk
 
  Svend Besser Degn
Dagplejeleder i Vest
Tlf.: 23 72 70 13
E-mail: svbde@odense.dk