Afgørelse om fredning af Bækkestien i Randers Kommune

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, har d. 26. januar 2024 truffet afgørelse om fredning af Bækkestien i Randers Kommune. Fredningen omfatter et areal på 3,8 ha.

Fredningen har til formål:

  • at sikre og bevare områdets landskabelige kvaliteter med en sammenhængende og uforstyrret naturskøn landskabskile i byen,
  • at bevare og forbedre områdets biologiske værdier, herunder levemulighederne for plante- og dyreliv,
  • at sikre og forbedre områdets rekreative anvendelse med offentlighedens adgang, og
  • at sikre at området friholdes for fremtidig byudvikling med vejbyggeri og bebyggelse.

Fredningen omfatter helt eller delvist følgende matr.nr.:

Randers Markjorder:
489c, 494v, 497au og 506b

Bjellerup Ladegård, Dronningborg:
1io, 1pb og 1u

Fredningsnævnets afgørelse samt fredningskort kan tilgås herunder:

Fredningsnævnets afgørelse kan læses her

Fredningskortet kan ses her

Klagevejledning:

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentligt bekendtgjort. I medfør af naturbeskyttelseslovens § 43 er følgende klageberettigede:

  • ejere og brugere, der skal have afgørelsen tilsendt
  • enhver, der under sagen har givet møde for fredningsnævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse
  • statslige og kommunale myndigheder, hvis interesse berøres af forslaget
  • organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget

Klage skal indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet på en af følgende måder:

  • e-Boks, hvor Nævnenes Hus skal vælges som modtager,
  • e-mail til mfkn@naevneneshus.dk, eller
  • brev til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, att.: Miljø- og Fødevareklagenævnet

Yderligere oplysninger kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside mfkn.naevneneshus.dk.