Fordebat - Brotoften

Høringen er afsluttet

Planlægning af et nyt blandet bolig og erhvervsområde på Brotoften ved Støberigade og Gl. Stationsvej i Randers

Inden der udarbejdes et forslag for lokalplan og tillæg til Kommuneplan 2021 for "Brotoften", har du mulighed for at komme med gode ideer og forslag til arbejdet.

Randers Kommune har igangsat planlægningen af en by større bydel på Brotoften. Planlægningen er en del af 1. etape i Udviklingsplanen for Flodbyen Randers.

Ønsket planlægning indeholder et større boligområde i 3-4 etager, et grønt naturdelta langs åen i sammenhæng med "Gudenåboliger", parkeringshus i 4 etager med erhverv/detail i stueplan, samt et dige til klimatilpasning. Det ansøgte projekt består af ca. 250 boliger for området som helhed.

Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i debatten og komme med forslag til planlægningen.

Læs fordebathæftet for Brotoften her

Se ansøgt projekt og politisk behandling (pkt. 157)

Se præsentation fra Borgermødet d. 4.1.2023

Vær opmærksom på, at alle høringssvar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.

Borgermøde

Den 4. januar kl. 18-19 afholdes der borgermøde om kommende planlægningen.

Sted: Laksetorvet 1, 8900 Randers C, mødelokale D.2.58

Alle er velkomne.

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.

Høringssvar

23 svar
- Blanketnummer: 43511

Høringssvar Brotoften

Vi tilslutter os fuld ud til de argumenter som følgende har fremført omkring bebyggelse af Brotoften.

Inge Lise & Preben Rabjerg Jørgensen 8930 Randers NØ, Ole Sønderby 8940 Randers SV, Flemming Ketler Iversen.

Anne Vibeke Vium Pedersen 8920 Randers NV, Lars Gøttsche, "Følsom personoplysning slettet".

Disse anfægter den påtænkte udnyttelse af netop den jord der gør Randers helt unik, som trækker lys, luft, rum og udsyn helt ind til centrum.  Egenskaber byen aldrig kan få igen hvis byggeriet gennemføres i den påtænkte form. 

 

MVH Vibeke & Peter Christensen

8940 Randers SV

    Vibeke Inge Laursen Kragh Friis Christensen 8940 Randers SV
    - Blanketnummer: 43504

    Mere grønt mindre byggeri

    Kan ikke forstå man vil bygge på det grønne område, og slet ikke lejligheder! Der står nok tomme lejligheder rundt om i byen, og byen dør mere og mere. Et 4 etage byggeri er sgu ikke det kønneste som indgang til Randers by!

    skulle man endelig bygge noget på pladsen skulle det være en underjordisk p-kælder, og anligge en park med stier som føre ned til regnskoven/de grønne områder vi har!

      Borger med navne og adressebeskyttelse . 8900 Randers C
      - Blanketnummer: 43183

      Følg anbefalingerne i detailhandelsanalysen, og udeluk detail på brotoften.

      Høringssvar vedr. brotoften, Fra Randers city forening, repræsentant for 168 medlemmer i midtbyen.

      Udviklingen af Randers, er en nødvendig og vigtig forudsætning for, at Randers kan fortsætte sin vækst og øget bosætning.

      Vi oplever, at der er gode ambitiøse kræfter, omkring dette, og vi glæder os over, at der er fremgang i bosætning.

      Særligt glæder vi os over, at der er lavet et forarbejde allerede nu, der adresserer fakta, og konkrete anbefalinger, omkring hvilke forudsætninger der er, for at skabe en udvikling af selve Randers midtby, samt at understøtte denne, med alle de mange nye boliger der kommer i projektet flodbyen.

      Vi vil derfor, på det kraftigste anbefale, at der tages højde for disse konkrete, og specifikke anbefalinger, nemlig, at der generelt i alt udvikling tænkes midtby først, og inden for centerringen, når der tales omkring dagligvarer mm. 

      Derfor, bekymrer det os, at der kan komme et forslag, omkring at anlægge detail, på brotoften, som ikke kun vil ud tømre trafik af handlende i midtbyen, men også vil gå stik imod de anbefalinger der, om at der IKKE er behov for dagligvarer handel i dette område.

       I detailhandelsanalysen, stå der direkte, at man bør understøtte Føtex i midtbyen, for at denne trafikskabende dagligvarehandel, fastholder sin position.

      Vi er bekymret for, at en ændring i kommuneplanen, om at acceptere detailhandel, endda kan gøre, at man fravælger detail i midtbyen, da dette for nuværende ikke er en attraktiv placering, når man tænker på muligheder ift. parkering og generelt infrastruktur.

      Vi glæder os, over, at der fremover, vil komme flere boliger tæt på byen, og vil også her, understrege bekymringen for den generelle infrastruktur i midtbyen, som der også henvises til i detailhandelsanalysen, er et handlingsområde der skal kigges efter, for at skabe de optimale rammer der kræves for at vækste og udnytte potientalet i midtbyen.

      Vi vil gøre opmærksom på, at der i analysen, er understreget, det gode brede butiksmix i midtbyen, også indenfor cafe og restauration, hvor vi her vil anbefale at styrke forudsætningen for at skabe bedre rammer, bedre infrastruktur til de eksisterende handelsliv, og styrke midtbyen, fremfor at dele den over i yderligere dele.

      Vedhæftet er, et udsnit, at de anfebalinger COWI har adresseret. 

      DBh

      Mette Bræmer-jensen

      Citychef, Randers CIty 

       

       

       

       

       

       

       

      Randers city forening 8520 Lystrup
      - Blanketnummer: 43151

      Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Randers

      se vedlagte

      Christian Halgreen 8870 Langå
      - Blanketnummer: 43127

      P hus

      Synes det vil være virkelig synd, at bygge en så stor klods af et P hus, det vil ødelægge de naturskønne omgivelser, vi i Randers har. Spørgsmålet er også om det overhovedet er nødvendig, men flere parkerings pladser. Jeg tror det ikke.

        Lene Bøgelund Mikkelsen 8940 Randers SV
        - Blanketnummer: 43070

        En skam at bygge et parkeringshus

        En overflødighed at bygge et 4-etager p-hus i Randers midtby, når der allerede eksisterer et i forvejen, og der findes endeløs parkering ved Randers Regnskov og Gasværksgrunden. Ydermere er der under 10mins gåtur til både busterminal og togstation for eventuelle nye beboer ved gudenåen. Ved at bygge p-hus og parkeringspladser i Randers midtby, forstærkes kun idéen, at man skal køre til midtbyen, i stedet for at cykle eller tage offentligt transport. Ærgeligt at give en attraktiv grund ved Gudenåen væk til en grå boks af beton og stål, som så kan fyldes med biler, der ikke kan gøre andet end at sidde fast i en kø på Århusvej eller Randersbro.

          Leonid Schack Andersen 8960 Randers SØ
          - Blanketnummer: 43031

          Krydset Støberivej/Århusvej/Grenåvej.

          Når man om morgenen i myldretiden skal fra Støberivej til højre ad Århusvej, er man heldig, hvis der kommer 2 biler ud ad gangen ved grønt lys.

          I myldretiden om eftermiddagen og man kommer ad Århusvej og skal svinge til venstre ind ad Støberivej for grøn pil, må man vente med at køre ud i krydset, da den venstresvingende trafik, fra Grenåvej og skal videre ad Århusvej, ikke er afviklet. Det skal her siges, at man har grøn pil i meget kort tid.

          Med den nye bebyggelse må man forvente op mod 400 yderligere trafikanter, der skal igennem dette kryds, heraf mange i myldretiden. Hvordan kan det være forsvarligt, selv med omlæggelse af krydset? 

            Marianne Stougaard 8940 Randers SV
            - Blanketnummer: 43007

            brotoften

            boligbyggeri i åbeskyttelseszone ved brotoften

            På borgermøde oplystes at der skulle bygges boliger i 3-4 etager, men der er faktisk tale om 4-5 etager !!

            Det er alt for højt og tvivlsomt om det godkendes ift naturbeskyttelseslinier. Hvis der skal bygges må der skæres 2 etager af.  Kælderetage tælles jo også med.

            P- huset er et massivt byggeri og upassende i området ved åen, så nærparkering bør indpasses ved boligerne evt i underetagen. Der er jo ledige pladser i p-hus nord for åen/ floden/ havnen

            Altså hermed indsigelse mod for stort planlagt byggeri i en naturbeskyttelseszone ved åen. Randers å er jo et reaktivt miljø for byen

             

             

             

             

             

              Peter Nielsen 8900 Randers C
              - Blanketnummer: 43005

              brotoften

              boligbyggeri i åbeskyttelseszone ved brotoften

              På borgermøde oplystes at der skulle bygges boliger i 3-4 etager, men der er faktisk tale om 4-5 etager !!

              Det er alt for højt og tvivlsomt om det godkendes ift naturbeskyttelseslinier. Hvis der skal bygges må der skæres 2 etager af.  Kælderetage tælles jo også med.

              P- huset er et massivt byggeri og upassende i området ved åen, så nærparkering bør indpasses ved boligerne evt i underetagen. Der er jo ledige pladser i p-hus nord for åen/ floden/ havnen

              Altså hermed indsigelse mod for stort planlagt byggeri i en naturbeskyttelseszone ved åen. Randers å er jo et reaktivt miljø for byen

               

               

               

               

               

                peter nielsen 8900 Randers C
                - Blanketnummer: 42963

                P-hus Brotoften

                se vedhæftet 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                Randers Regnskov 8900 Randers C
                - Blanketnummer: 42869

                Indsigelse ift. foreslået projekt

                Vi synes det er en dårlig idé at bygge boliger så tæt på vandet – dvs. nord for støberigade. Det er én af byens mest centrale og attraktive pladser, og den er for god til blot at blive plasteret til med boliger – dem kan vi sagtens finde plads til andre steder, hvis behovet er der! Randers vil gerne slå på, hvor tæt vi er på noget af Danmarks flotteste natur – lad os holde fast i, at der skal være rum og plads til at alle kan komme tæt på naturen og lad os hellere udbygge med faciliteter til det. Vi synes også det er vigtigt at bevare det frie udsyn til naturen og Randers Regnskab, som der er fra Aarhusvej.

                Hvis der endeligt skal bygges på denne grund, så bør det være med noget, som kommer almenvellet og den menige Randers-borger til gavn og glæde – Fx hvis der er 20-40 år skal bygges nyt bibliotek, museum, turistattraktion a la Regnskoven eller lignende – hvor der vil være en markant mindre bebyggelse. Den slags kræver mod og visdom at reservere arealer til, også selv om vi ikke lige kan forestille os det her og nu. Sammenlign det med, at der gennem 40-50 år var reserveret plads til Ringboulevarden i byplanen – uden dette mod og forudseenhed ville vi næppe have haft denne forbindelse.

                Derimod er det langt bedre at bygge boliger og p-hus i det blå område i materialet (Engkvarteret). Men vi mener ikke Randers Kommune skal leje sig ind på 150 pladser og påtage sig det økonomiske ansvar for videreudlejning heraf – det kan private aktører få lov til at gøre.

                  Inge Lise & Preben Rabjerg Jørgensen 8930 Randers NØ
                  - Blanketnummer: 42839

                  Gangbro fra Brotoften til Søndergade

                  Hvis det er tanken at brugere af det planlagte P-hus skal have en nem og sikker adgang til midtbyen, så mener jeg at der bør etableres en sti og en gangbro som "hægtes" på vestsiden af Randers Bro. Gangbroen skal i sagens natur kun være til fodgængere.
                  Gangbroen kan være i stil med med den gangbro, som er "hægtet" på jernbanebroen over gudenåen.

                  Jeg vedhæfter foto med omtrentlig placering af gangbroen

                  Mvh 

                  Søren Ejlersen
                  8940 Randers SV 

                  Søren Ejlersen 8940 Randers SV
                  - Blanketnummer: 42832

                  Sigtelinjer og udsyn

                  På borgermødet, blev der talt meget om at bibeholde udsyn og sigtelinjer. Jeg bor i det ombyggede plejehjem på Gl. Stationsvej og har udsigt over engene og til Randers Regnskov.

                  På borgermødet var der mange detaljer om Gudenå-delen og meget lidt om Eng-delen; men det ser ud til at vi totalt mister vores udsyn; der kommer etagebyggeri lige på den anden side af vejen, med frit udsyn ned på vores terrasser og ind gennem vinduer på hele vest-siden. 

                  Giv os lidt luft, så vi kan beholde noget af udsynet/sigtelinjerne. 

                  Udviklingsplanen var meget mere skånsom end det ansøgte projekt.

                  Billederne fra volumenstudier på Gl. Stationsvej taler deres meget tydelige sprog.

                   

                  PS. Projektet slagter den eneste hundelufterskov i området. Hvis engbebyggelsen kunne rykkes lidt sammen og mod nord, kunne der bibeholdes en hundelufterplads og måske bevares lidt mere Hvidtjørn.

                   

                    Ole Sønderby 8940 Randers SV
                    - Blanketnummer: 42830

                    HUSK Cykel/ gangtunnel under Århusvej!!!

                    Det allervigtigste projekt for cyklister og gående er den - allerede for længst - planlagte fodgænger/ cykel tunnel under Århusvej/ Strømmen.

                    Den vil være uendelig vigtig, da der kommer mange boliger ved Brotoften/ Støberigade/ Møllestesgrunden fremover. Og beboerne her vil naturligvis vælge at gå/ cykle til City. Det er da tåbeligt at bruge flere millioner indenfor kort tid på en mindre opdatering af krydset. Lav dog den rigtige underføring istedet, og vent et par år med det, hvis budgetterne ikke passer. Nu er Havnegade krydset jo reserveret for gående/ cyklister - dog er det stadig et krav at man skal gå hurtigt for at komme over ved grønt!. Så kære forvaltning: Husk at Randers gerne vil være en Cykelby - og afspejl det i langt bedre fremkommelighed på tværs af Århusvej - En tunnel vil jo også gøre bilisterne langt gladere!!

                     

                      Søren Christensen 8900 Randers C
                      - Blanketnummer: 42788

                      Ingen Butikker i P hus på Brotoften

                      Det er en dårlig ide, at forsyne det planlagte parkeringshus med burikker i stueetagen. 

                      Se hvad der er af tomme butikker i midtbyen og især Østervold, hvor der er mange tomme vinduer. 

                      I Gudenåcentret er der ligeledes tomme butikker. 

                      Derfor undgå nye tomme lokaler under parkeringsaralerne. Lad os blot se ind til parkerede biler i stueetagen. 

                      Carsten Andersen 

                      Randers C

                        CARSTEN ANDERSEN 8900 Randers C
                        - Blanketnummer: 42767

                        For-debat Brotoften

                        For-debat:

                        Indsigelse mod projektet beliggende ved Brotoften.

                        Projektet, der er fremlagt på borgermødet den 4. januar 2023 tilsidesætter å-beskyttelseslinjen, der sikrer, at Gudenåens unikke natur beskyttes som en samlet enhed for almenheden i Randers og for kommende generationer.

                        Arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers P/S har bevidst placeret boligblokke og et parkeringshus på arealet, der rækker ind over beskyttelseslinjen.  Se ”Byggeretsgivende lokalplan”

                        Projektet skal derfor ændres så al bebyggelse trækkes tilbage og respekterer å-beskyttelseslinjen.

                        Hvis å-beskyttelseslinjen skal brydes må det være et krav, at det tjener den unikke natur eks. et markant byggeri, der er tilgængelig for alle borgere i Randers, hvor det er muligt at se ud over Gudenåen, Vorup Enge og Randers by.

                        Det er dybt problematisk, at Randers kommune er medejer af Arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers P/S. Det gør hele projektet Flodbyen eller Randers til vandet til et usikkert projekt der sætter spørgsmålstegn ved kommunens troværdighed.

                        Arealudviklingsselskabet flodbyen Randers P/S er ejet 49% af Randers kommune og 51 % af AP-pension, dette gør, at den demokratiske proces omkring hele projektet er sat ud af kraft, da Randers kommune er part i projektet og derfor kun viderebringer status på projektet. Man har altså ingen kritisk vinkel, der kan afsløre modstridende interesser.

                        Det er helt unødvendigt at opføre boligblokke på så følsomt et område. Randers kommune har rigeligt med muligheder for at placere et projekt som dette andre stæder i kommunen.

                         

                        Venligst

                        En borger der kerer sig for Randers.

                        Flemming Ketler Iversen

                        stjernevej@mail.dk

                         

                         

                          Flemming Ketler Iversen 8930 Randers NØ
                          - Blanketnummer: 42762

                          For-debat Brotoften

                          For-debat:

                          Indsigelse mod projektet beliggende ved Brotoften.

                          Projektet, der er fremlagt på borgermødet den 4. januar 2023 tilsidesætter å-beskyttelseslinjen, der sikrer, at Gudenåens unikke natur beskyttes som en samlet enhed for almenheden i Randers og for kommende generationer.

                          Arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers P/S har bevidst placeret boligblokke og et parkeringshus på arealet, der rækker ind over beskyttelseslinjen.  Se ”Byggeretsgivende lokalplan”

                          Projektet skal derfor ændres så al bebyggelse trækkes tilbage og respekterer å-beskyttelseslinjen.

                          Hvis å-beskyttelseslinjen skal brydes må det være et krav, at det tjener den unikke natur eks. et markant byggeri, der er tilgængelig for alle borgere i Randers, hvor det er muligt at se ud over Gudenåen, Vorup Enge og Randers by.

                          Det er dybt problematisk, at Randers kommune er medejer af Arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers P/S. Det gør hele projektet Flodbyen eller Randers til vandet til et usikkert projekt der sætter spørgsmålstegn ved kommunens troværdighed.

                          Arealudviklingsselskabet flodbyen Randers P/S er ejet 49% af Randers kommune og 51 % af AP-pension, dette gør, at den demokratiske proces omkring hele projektet er sat ud af kraft, da Randers kommune er part i projektet og derfor kun viderebringer status på projektet. Man har altså ingen kritisk vinkel, der kan afsløre modstridende interesser.

                          Det er helt unødvendigt at opføre boligblokke på så følsomt et område. Randers kommune har rigeligt med muligheder for at placere et projekt som dette andre stæder i kommunen.

                          Venligst

                          En borger der kerer sig for Randers.

                          Flemming Ketler Iversen

                          Flemming Iversen 8930 Randers NØ
                          - Blanketnummer: 42698

                          Brixtoftes/ nyt byggeri ??

                          Jeg deltog i aftes i mødet på Laksetorvet om planerne om at bygge på "Toyota-grunden" - 

                          jeg mener ikke der bør opføres boliger på grunden, men derimod at det anvendes til rekreativt område, således at udsigten til Gudenåen og Regnskoven ikke ødelægges af højhuse  og p-hus! 

                            Anne Vibeke Vium Pedersen 8920 Randers NV
                            - Blanketnummer: 42499

                            Godt projekt - der kan blive endnu bedre!

                            Godt, der skal bygges - også på trods af meget andet, der er igang. Men tiden kan være velvalgt - prismæssigt også. Det kan blive et rigtig attraktivt byggeri - både boliger og P hus - med den rigtige udformning og materialevalg. Flodhusene bør bygges i materialer, der afspejler den meget flotte og attraktive beliggenhed til vand og grøn natur. Helt rigtigt at biler parkeres i et P hus, både for beboere og evt. handlende i et supermarked? Men P huset skal absolut have et andet udseende end en kedelig, grim blok i blik og stål. Tænk på, det er på en plads, hvor besøgende til Regnskov og by ser måske Randers første gang!  Mere strømlinet og med organiske former. Man kan jo se lidt på Birch byggeriet på Møllestensgrunden. Udnyt noget af arealet til nogle kontorer. Og etabler dog en fantastisk tagterasse med udeservering, på denne attraktive placering med udsigt over hele bykernen. Her er chancen for at gribe bolden, Fischer ikke fik i mål. Da P huset i Havnegade jo allerede er bygget var det for dyrt og vanskeligt der.

                            Den allerede planlagte cykel/ gang tunnel under Strømmen/ Århusvej til cyklister og fodgængere bør også etableres hurtigt så City bliver langt nemmere at komme ind til - uden bil - både for bilende besøgende og de mange beboere i området, der kommer inden for de næste 5 år. Beboere, der typisk IKKE vil køre ind til City

                              Søren Christensen 8900 Randers C
                              - Blanketnummer: 42405

                              Udnyt grunden med parkeringshuset ordentligt pænt

                              I alle de visualiseringer af det foreslåede p-hus jeg har set, eksempelvis disse:

                              https://www.randers.dk/nyheder/randers-kommune-vil-gerne-leje-p-hus-paa-brotoften/

                              https://amtsavisen.dk/artikel/nye-tider-for-pendlerbilisterne-i-midtbyen-p-hus-med-betaling-erstatter-gratis-parkering

                              Fremstår P-bygningen udefra som netop primært det - et P- hus hvilket ikke er synderligt pænt eller falder i tråd med området.

                              Det der er beskæmmende er at man på denne meget attraktive beliggenhed kikker direkte ind på de parkerede køretøjer. Samtidigt udnyttes den høje bygning på denne unikke beliggenhed ikke til at lave beboelse eller erhverv med god udsigt til floddeltaet - den gives til folk når de stiller deres bil i p-huset hvilket ikke er optimal udnyttelse.

                              Der kan dog relativt nemt ændres, ved at ændre kravene til bygningen: stil krav om at de første eks. minimum 5 meter målt fra facaden skal benyttes til bolig eller let erhverv (kontor mv.). Dog med mulighed for eks. 10% åbent areal i facaden, således at p-huset kan ventileres uden mekanisk ventilation.

                              Således at det kun er kernen af byggeriet der indeholder parkering og facaden udnyttes optimalt både æstetisk og økonomisk - de facadenære kvadratmeter med parkering lige ved må være særligt attraktive uanset om det er bolig eller erhverv.

                              Med det gene det er at bygge på denne beliggenhed, vil det give mening at der også etableres offentlig tilgængelig tagterasse på en ikke uvæsentlig % del af tagfladen. Så enhver vil have mulighed for at benytte dele af den gode udsigt derfra fra tid til anden. Lige som den vil være til glæde for bolig/erhverv i p-huset.

                                Jimmy Christiansen 8930 Randers NØ
                                - Blanketnummer: 42254

                                Brotoften: Om igen

                                I kommunens materiale hedder det, at området ved Brotoften er "et særligt sted". Det tør siges. Kommer man sydfra, er det lige ind mod hjertet af landets eneste flodby. Stedet, hvor det hele breder sig ud for en: Floden (Gudenåen) og byen. Det sted fortjener et særligt byggeri. Noget vi kan være stolte af.

                                I kommunens materiale ser man et parkeringhus. Dertil en håndfuld beboelsesbygninger, spredt hen langs åen. Både parkeringshus og de øvrige bygninger fremtræder som omsluttet af gitterværk (og ligner således bure), parkeringshuset ordinært firkantet, bygningerne ved åen hverken firkantede eller trekantede, men sådan lidt midt imellem, kort sagt: Uden karakter, ikke noget særligt.

                                Vi skal ikke have et Bølgen, som ved Vejle havn, men lad det være nævnt, som et eksempel på et byggeri, der har karakter, som er noget særligt. Savner arkitekterne inspiration, kunne de kaste et blik over på den anden side af Brotoften, hvor en bank har sit hovedsæde. Måske ikke ligefrem en arkitektonisk perle, men et byggeri med både lethed og tyngde: Karakter.

                                Så: Om igen, og held og lykke med det Randers!

                                Mvh. Lars Gøttsche

                                 

                                 

                                 

                                  Lars Gøttsche 8930 Randers NØ
                                  - Blanketnummer: 41444

                                  P-hus

                                  Først et tak fordi der er fokus på udviklingen i byen, det er tiltrængt!

                                  men er det ikke lidt uambitiøst med et nyt p-hus et så synligt sted. Vi har allerede et ikke for kønt p-hus i midtbyen. Måske det nye kan komme under jorden eller mere gemt væk?

                                   

                                    Jens Vinther Larsen 8930 Randers NØ
                                    - Blanketnummer: 41441

                                    Fordebat - Brotoften

                                    I forbindelse med etableringen af boliger og især parkeringshus på Brotoften vil jeg foreslå, at der etableres en mere direkte adgang til bymidten fra området til Søndergade og dermed til centrum end den nuværende stibro. Som forholdene allerede er nu, oplever man ganske ofte personer, som krydser Randers Bro på tværs eller som går langs rækværket på broens vestside for at benytte fodgængerovergangen på broens nordside mod Søndergade.

                                    Jeg vil derfor foreslå, at den etableres en gangbro på Randres Bros vestside, som evt. vil kunne monteres på broen, i lighed med den eksisterende gangbro, hæftet på den nye jernbanebro. Uanset om det beskrevne projekt "Brotoften" bliver realiseret eller ej, mener jeg, det er en absolut nødvendighed med den af mig foreslåede gangbro, da der som bekendt allerede er etableret en del boliger på Møllestensgrunden og forventes etableret flere boliger i Gudenåcentret.

                                    Mvh. Flemming Solberg

                                      Flemming Solberg 8920 Randers NV