Jernbaneoverkørsler

§ 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.

Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når:

1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg,

2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller

3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.

Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom.

Hvert år bliver der i gennemsnit dræbt mellem 0 og 3 personer i jernbaneoverkørsler.   

Men indberetninger fra lokomotivførere viser, at det meget oftere er tæt på at gå galt - altså at et tog er lige ved at ramme nogen, der krydser sporet.  

Det sker 3 til 4 gange hver uge, at et tog er tæt på at  ramme  en person eller et  køretøj i en jernbaneoverkørsel.   Det viser Trafikstyrelsens registrering af nærved-hændelser med ”Risiko for kollision/påkørsel i overkørsel”. 

Dertil kommer de nærved-ulykker, som sker på fx stationer eller uautoriserede ”hjemmelavede” stier, der bruges til at krydse sporene. Dem registreres der også rigtig mange af.

Både ulykker og nærved-ulykker er meget  psykisk belastende for lokomotivførere, da de oplever det på meget tæt hold og ikke kan bremse eller undvige.

Når der sker en ulykke, hvor et køretøj eller en person rammes af toget, er det ofte meget alvorligt, da toget rammer med stor kraft. 

En gennemgang af dødsulykkerne  peger på, at ulykkerne generelt ikke skyldes fejl på signaler eller bomme  eller manglende/forkert skiltning.

Ulykker og nærved-ulykker skyldes oftest uopmærksomhed, bevidste overtrædelser eller uvidenhed hos de trafikanter,  der passerer jernbaneoverkørslen. 

Eksempler på ulykker  og nærved-ulykker:

•  En bilist bliver utålmodig, da bommen har været nede et stykke tid,  efter at toget har passeret. Han kører forbi bommen, og i det samme kommer der et tog fra den modsatte retning af det første tog.
• En bilist/cyklist krydser et spor ved en usikret  overkørsel  forsynet med krydsmærke og skiltet ”Se efter tog”, uden at sænke farten og uden at se og lytte efter tog. Bilisten/cyklisten  rammes af toget, der kommer kørende med 75 km/t.  
• En bilist kører frem i en jernbaneoverkørsel,  på trods af  at lyset blinker, klokken lyder og bommen  er  på vej ned, i håb om ”lige at kunne nå med over”.  Bilisten er meget tæt på at blive ramt af toget.

Alvorlige ulykker med personskade  sker oftest  i overkørsler, hvor der er halvbomme, dvs. hvor bommen ikke spærrer hele vejens bredde, men kun den højre kørebane, og hvor trafikanten zig-zagger mellem bommene, selvom de er nede. 

Der sker dog også nærved-ulykker og ulykker i usikrede overkørsler.

Trafikanten i ulykken/nærved-hændelsen er oftest en mand. 

Når et tog tuder i hornet, kaldes det at toget ”tyfonerer”.

Når et tog nærmer sig en usikret overkørsel (en overkørsel uden bomme, klokke og advarselslamper), hvor oversigtsforholdene er dårlige, tyfonerer lokomotivføreren ca. 300 meter før overkørslen for at advare trafikanterne.

Lokomotivføreren tyfonerer også, når toget nærmer sig en overkørsel, og der er dårlig sigtbarhed, fx på grund af tåge eller snevejr, eller hvis toget nærmer sig en overkørsel, hvor teknikken er i uorden.

Tyfonen bruges også som advarsel, hvis der er akut fare. Det kan fx være, hvis der befinder sig personer tæt på sporet eller på sporet foran toget.