Skip to content

VINTERFERIE PÅ ORDRUPGAARD

Vinterferien byder på et væld af sjove og tankevækkende kunstoplevelser for både børn og voksne. I denne uge kan du for eksempel tage børnene med på en sansebåret udflugt i den franske samling. Eller du kan høre mere om de mange kærlighedshistorier, der gemmer sig bag værkerne. I Finn Juhls hus kan du gå på opdagelse i den verdensberømte møbelarkitekts eget hjem, hvor ikonisk design, modernistisk kunst og arkitektur optræder som en samlet helhed. Mens den anmelderroste særudstilling ’Gauguin og hans venner’ og vores faste samlinger inviterer til ro og fordybelse.

I hele perioden er der desuden aktivitetsark for børn i særudstillingen. Arket udleveres i foyeren.

OFFENTLIGE OMVISNINGER:

Lørdag d. 12. februar kl. 14: Kærlighed i kunsten – fra uskyldig flirt til romantisk kærlighed og ulykkelig forelskelse.

Tirsdag d. 15. februar kl. 14: Familieomvisning med tæppe og sansekasse i den franske samling.

Onsdag d. 16. februar kl. 18: Kærlighed i kunsten – fra uskyldig flirt til romantisk kærlighed og ulykkelig forelskelse.

Torsdag d. 17. februar kl. 14: Familieomvisning med tæppe og sansekasse i den franske samling.

Lørdag d. 19. februar kl. 14: Ordrupgaards highlights med et stop i særudstillingen.

MERE OM OMVISNINGERNE:

Kærlighed i kunsten I anledning af valentinsdag den 14. februar kan du komme med på en særlig omvisning i kærlighedens tegn. Her vil museets omviser fortælle om de mange kærlighedshistorier, der gemmer sig i Ordrupgaards værker – fra uskyldig flirt til romantisk kærlighed og ulykkelig forelskelse.

Med tæppe og sansekasse i den franske samling Kom med på en sjov udflugt i den franske samling. Vores søde omviser har pakket et tæppe og en lille ’picnickurv’ med genstande, som skal hjælpe os med at åbne op for de spændende værker. Undervejs bruger vi sanserne til at opleve malerierne – vi skal både se, høre, dufte og føle!

Vinterferie på Ordrupgaard. Vi afholder aktiviteter for børn hele vinterferien.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer