Filmklub for voksne på Hovedbiblioteket

Bliv gratis medlem af Gentofte Hovedbibliotekets filmklub for voksne.

Som klubmedlem får du én gang om måneden et nyhedsbrev direkte i din indbakke med invitationer til gratis filmvisninger på det store lærred i Hovedbibliotekets Øregårdssal.

Der bliver vist alt lige fra højspændte gysere til eksistentialistiske franske dramaer, så der er noget for enhver filmsmag. Grundet rettigheder må vi ikke skrive, hvilke film vi viser hvornår her på hjemmesiden. Det vil i stedet stå i nyhedsbrevet. 

I nyhedsbrevet får du også en liste med beskrivelser og anmeldelser over de nye film og serier, biblioteket har indkøbt på dvd og blu-ray. Du får også links til nye film, der ligger på filmstriben.dk.

Tilmeld dig Filmklubbens nyhedsbrev her