Borgerforslag

Som borger i kommunen kan du stille og stemme på borgerforslag, som du gerne vil have, at Byrådet skal behandle. Vær opmærksom på, at for at oprette og stemme på borgerforslag, skal du logge på med MitID.

I Syddjurs Kommune er vi sammen om udviklingen af lokaldemokratiet. Byrådet hører gerne fra dig, hvis du har en idé til, hvordan vi sammen kan udvikle rammerne om det gode liv. Med muligheden for borgerforslag inviterer vi dig til et lokaldemokratisk fællesskab, hvor du kan oprette og støtte forslag, som du ønsker, at Byrådet skal behandle. 

Dit forslag skal være relevant for de opgaver, kommunen løser. Når du har sendt dit forslag, vurderer vi, om betingelserne er opfyldt, og offentliggør det på hjemmesiden, så andre kan stemme på det.

Hvis dit forslag får 500 stemmer inden for seks måneder, vil det blive behandlet af Byrådet. 

Vi gør opmærksom på, at vi alene tæller digitale underskrifter indkommet via ordningen på hjemmesiden med i det samlede antal. Det vil sige, at f.eks. håndskrevne underskrifter på papir ikke kan anvendes. Det skyldes, at en digital underskrift og login med MitID er vores sikkerhed for underskriftens ægthed

Gode råd når du skriver et borgerforslag

Når du skal skrive dit borgerforslag, kan du for eksempel beskrive

  • Hvad handler forslaget om?
  • Hvorfor er forslaget en god ide?
  • Hvem vil få glæde af forslaget?
  • Hvilken positiv forskel vil forslaget gøre?

Hvordan stiller jeg mit borgerforslag?

Ledelsessekretariatet

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft