Tilbage til alle events

Høstmarked i Øregaardsparken

søndag, 03/9/2023

 

Kom og oplev sensommerens hyggeligste høstmarked når plænen foran museet indtages af et bredt udvalg af spændende boder med alt fra lækre delikatesser til planter og andre spændende ting til haven. Igen i år kan du bl.a. dyrke yoga under kyndig vejledning fra Temple Yoga eller komme i nærkontakt med levende krible-krable dyr, når Grøn Guide i Gentofte fortæller om dyrene, og hvor de findes i naturen.

I år gæster Vilde Haver høstmarkedet. Kig forbi den spændende bod, hvor du kan få gode tips og tricks til, hvordan du skaber din egen “vild med vilje” have.

Klokken 14 indtager Yasmin Børneafro Spejlscenen og inviterer børn og deres voksne ind i en sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika.

Der er gratis entré til det hele.


Oversigt over dagens aktiviteter opdateres løbende. 

  • Type: Marked
  • Tidspunkt (eller kursusstart): 03/9/2023 - 11:00 - 16:00
  • Sted:Plænen foran museet
  • Varighed: 5 timer